Ebbe Sand fik en uheldig hovedrolle, da Schalke 04 i aftes blev slået ud af den tyske pokalturnering. De forsvarende pokalmestre fra Ruhr tabte på det Olympiske Stadion til Bayern München efter forlænget spilletid og straffespark. Efter 120 minutters regulær fodboldkamp og 0-0 på måltavlen skulle Schalkes danske anfører lægge for i straffesparkskonkurrencen. Brændte straffespark Men Ebbe Sands forsøg prellede af på overliggeren, hvorefter Bayern-spillerne scorede på samtlige forsøg og dermed sikrede sig adgang til kvartfinalen. Christian Poulsen spillede hele kampen for gæsterne, der samtidig mistede chancen for at vinde pokalen for tredje år i træk. Köln slog FC Nürnberg ud FC Nürnberg måtte tidligere på aftenen se sig elimineret, da det sydtyske Bundesliga-mandskab hjemme tabte 0-2 til topholdet i den næstbedste tyske fodboldrække, FC Köln. Matthias Scherz scorede begge gæsternes mål i anden halvleg, efter at Nürnberg havde misbrugt et straffespark før pausen. Kaiserslautern og Verder Bremen gik videre Kriseramte Kaiserslautern gjorde sig klar til kvartfinalerne med en 2-0-sejr hjemme over Freiburg, mens Werder Bremen gjorde dem følgeskab ved at besejre Ahlen med 2-1 på udebane.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce