Medlemmerne af DBU's DM-disciplinærudvalg, der idømte AGF-spilleren Brian Steen Nielsen to spilledages karantæne for en grov forseelse, som dommer Knud Erik Fisker ikke så i århusianernes opgør mod Viborg, har ikke tid til og føler sig ikke forpligtet til at se tv fra alle Superliga-kampe. Derfor vil det være helt tilfældigt, om en spiller, der laver et tilsvarende frispark til et rødt kort uden for dommerens synsfelt, bliver straffet i fremtiden. 'Et dommerpanel kan hjælpe' Det kan afhjælpes ved, at udvalget beder et panel af tidligere topdommere - der jo også kender fodboldreglerne bedre end udvalgets medlemmer - får den opgave at studere de direkte transmissioner fra Superligaen og søndagens lange Onside-udsendelse med fyldige uddrag fra samtlige kampe. Det forslag kommer fra Knud Erik Fisker. »Det bør være sådan, at det ikke kun sker noget, når et medlem af disciplinærudvalget, som tilfældigt har set tv fra en kamp, reagerer. Det må være i alles interesse, at man slår ned på samtlige spillere, som går over stregen i kampene. Et dommer-panel kan hjælpe udvalget ved at finde 'mistænkelige' situationer frem og lægge dem frem til bedømmelse«, siger Knud Erik Fisker. Sagen med Brian Steen Nielsen var meget kontroversiel, fordi Knud Erik Fisker fløjtede for frispark mod AGF'eren, men uden at se, forklarede han, hvad der egentlig skete. Kontaktet af disciplinærudvalget To dage efter kampen blev dommeren kontaktet af disciplinærudvalget, der efter at have fået dommerens forklaring skred til handling. I lørdagens sidsterunde-kamp mellem Køge og Brøndby lavede Brøndbys Allan Ravn to strafbare tacklinger af den hårde slags. Knud Erik Fisker gav en advarsel for den første, mens han 'kun' dømte frispark for den anden, som bl.a. Onside tog op med kommentarer om, at den anden forseelse også var til et gult kort. Bør disciplinærudvalget nu spørge Knud Erik Fisker, om han virkelig så, hvad der skete, for eventuelt at tildele Allan Ravn en ekstra advarsel og dermed give ham karantæne, fordi to gule kort i samme kamp ville have medført en udvisning? Forsøgte at spille bolden »Det vil der ikke komme noget ud af«, forklarer Knud Erik Fisker. »For jeg så situationen tydeligt. Og mit skøn var, at det andet frispark, Allan Ravn lavede, ikke var særlig groft. Han forsøgte at spille bolden, men ramte Køge- spillerens ben i stedet. Det ser grovere ud på tv, end det gjorde på banen«. Og denne sag er altså uden for disciplinærudvalgets rækkevidde - eftersom dommeren foretog et skøn, og det kan ikke laves om.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























