Danmark holdt stilen i det andet landskampopgør mod Grækenland i Helsingør. Ganske vist blev det ikke til en ny show-sejr, men opgaven blev løst med grundighed og engagement - og sejren endte på cifrene 29-15. Opgøret onsdag aften blev en klart bedre håndboldkamp end tirsdagens i Farum Arena, som nærmest var spil til ét mål, hvilket gav dansk 38-20-sejr. Grækenland bedre forberedt Men onsdag var grækerne delvist kommet sig over forskrækkelsen. Først og fremmest var grækerne bedre forberedt rent forsvarsmæssigt, og det betød, at det danske angreb var på hårdt arbejde med sit tempofyldte presspil. Men også i angrebet var de græske spillere oppe i et højere gear, og man spillede sig frem til gode afslutninger fra stregen. Førte kun med tre ved pausen Det betød, at Danmarks forspring ved pausen var så beskedent som 11-8, men i anden halvleg blev koncentrationen skærpet, og efter et kvarters spil var føringen øget til 21-11. Spændingen var væk, men kampens intensitet var dog fortsat høj, og tilskuerne fik en god omgang håndbold-underholdning. Tre sad over med skader Danskerne havde kun 13 mand i truppen mod de ellers tilladte 14 - hvilket skyldtes, at landstræner Torben Winther valgte at spare nogle af sine skadede folk: Bo Spellerberg med forstrækning af mavemuskel, Kristian Gjessing med rygproblemer og Lasse Boesen med en lyskeskade. Især sidstnævnte har fået rynkerne i Torben Winthers pande til at antage bekymrede drag. Lyskeskader har det nemlig med at trække ud, og som Lasse Boesen har spillet i denne sæson - både på landsholdet og klubholdet - bliver han ikke rar at undvære. Michael Bruun fik chancen Desuden var der tribuneplads til målmanden Peter Nørklit, der som Kasper Hvidt er sikker på at komme med på det endelige VM-hold, som Torben Winther præsenterer torsdag 19. december i Kolding. Når Nørklit sad over i aftes, så skyldtes det, at landstræneren ville se den eventuelle tredje VM- målmand Michael Bruun i aktion. Michael Bruun var som bekendt den helt store spiller på det danske hold i bronzekampen mod Island ved EM i februar sidste år. Mod grækerne var Michael Bruun på banen en enkelt gang i første halvleg, hvor han kom ind og snuppede et straffekast, og efter pausen var han med fra start som afløser for Kasper Hvidt. Bruun bestod eksamen Det betyder, at Michael Bruun fortsat indgår i landstrænerens overvejelser - som dog alligevel meget vel kan ende med, at der kun udtages to målmænd mod sædvanligvis tre. Man kan imidlertid ikke sige andet end, at Michael Bruun spillede sin chance i de 30 minutter, han fik på banen. Han havde flere glimrende redninger og præsenterede sig således som en målmand, der godt kan bære kvalitetsmærket: Landsholdsmålmand. En god oplevelse på en aften, hvor Claus Flensborg igen bekræftede at han på vej mod sin bedste form, og det har nok været det bedste individuelle udbytte af de to lette kampe mod Grækenland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























