Danmark mister mulighed for EM i 2006

Efter en række mesterskaber på hjemmebane for det kvindelige danske håndboldlandshold havde Dansk Håndbold Forbund (DHF) drømt om, at de mandlige kolleger kunne spille EM på hjemmebane i 2006. Men det bliver efter al sandsynlighed ikke til noget. Det Internationale Håndboldforbund (IHF) holdt i weekenden sin 29. ordinære kongres i den russiske by Skt. Petersborg, og her afgjorde en afstemning, at Tunesien skal arrangere VM i 2005. Det afrikanske land fik tildelt mesterskaberne efter en yderst tæt afstemning mod Tyskland, og straks efter bekendtgjorde tyskerne, at de i stedet vil gå efter EM i 2006. »Det vil nok være meget svært at vippe Tyskland af pinden, så mulighederne for et EM i Danmark er mindsket meget. Der var bred europæisk opbakning til, at tyskerne skulle have VM i 2005, så jeg er ret sikker på, at de får EM i 2006. Men det er jo heller ikke så ofte, at man får et stort mesterskab første gang, man søger«, siger generalsekretæren i DHF, Lars Erik Klem, til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her