Ulrik Wilbek betegner indkøbet af den franske håndboldspiller Leila Lejeune som det bedste køb, Viborg nogen sinde har gjort. Men mandag kunne træneren for de danske mestre konstatere, at klubben ikke har fået noget ud af den franske landsholdsspiller. Leila Lejeune rev i søndags sin akillessene over i en landskamp for Frankrig, mandag blev hun opereret og må nu indstille sig på mindst et halvt år uden for banen. Den franske landsholdsspiller kom til Viborg før denne sæson, men allerede få kampe inde i sæsonen fik hun problemer med sin menisk og har ikke spillet for fuld styrke siden. 'Slem streg i regningen' »Vi er blevet en verdensklassespiller færre, og det er selvfølgelig en slem streg i regningen, for hun var købt ind med henblik på at vinde Champions League i år«, siger Ulrik Wilbek. Han kan dog glæde sig over, at Rikke Skov efter nytår returnerer til Viborg efter et kort lejeophold i Team Tvis Holstebro, og den tidligere landsholdsspiller skal sammen med Katrine Fruelund og Lotte Kiærskou nu udgøre angrebstruslen i venstre side. Men Ulrik Wilbek vil stadig sidde med »hjertet i halsen« under EM. »Vi har syv spillere i aktion, og de kan sagtens komme op på otte kampe på 10 dage. Det er der ingen, der kan holde til, som håndbold har udviklet sig og spilles i dag«, siger Wilbek, der gerne havde set, at Dansk Håndbold Forbund, »som snakker så meget om skader«, havde valgt at forlænge turneringen og indlagt flere hviledage, »i stedet for at tænke på økonomien«. Frankrig svækket Ikke bare Ulrik Wilbek må undvære Leila Lejeune. Det samme må den franske landstræner Olivier Krumbholz. Til gengæld kan afbuddet fra den stærke skytte vise sig at være en fordel for Danmark, der møder Frankrig i det indledende gruppespil. »Det er synd for hende og Viborg. Det er frygteligt med alle de skader«, starter Jan Pytlick med at sige, da Politiken fortæller ham om Leila Lejeunes skade. »For os betyder det, at der er en god spiller færre på det franske hold, men jeg synes stadig, at Frankrig har et stærkt hold, som vi havde svært ved at slå i Norge, hvor Lejeune heller ikke var med. Men det er en svækkelse af det franske hold«, siger Jan Pytlick. Han stødte efter at være blevet far for tredje gang mandag aften til den danske trup, som i denne uge varmer op til EM i Farum.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























