Som den sidste danske klub er FC Midtjylland sendt ud af UEFA Cuppen, efter at holdet tabte returopgøret på Silkeborg Stadion med 3-0 til Anderlecht. Landsholdsmålmanden Peter Skov-Jensen gjorde ikke den bedste reklame for sig selv, da han i flere situationer hjalp modstanderne, der ellers ikke var et skræmmende mandskab. Den belgiske storklub havde vundet det første opgør med 3-1 i den belgiske hovedstad. Anderlecht går dermed videre til næste runde med en samlet målscore på 6-1. Spænding varede til 11. minut Hvis der var nogen spænding i kampen, varede det kun til 11. minut, hvor Anderlecht kom foran 1-0. Et hjørnespark fra Gilles De Bilde fik anfører Glen De Boeck lov at heade ind foran mål, hvor Anderlechts topscorer, den koreanske landsholdspiller Hyeon Ki Seol, sparkede gennem benene på landsholdsmålmand Peter Skov-Jensen, der ikke så godt ud i den situation, da han ikke kom ud til indlægget, som han skulle. Anderlecht slog sejren fast med scoringer til 2-0 og 3-0 hhv. seks minutter før tid og i sidste minut, da først Jestrovic Nenad på et kontraangreb sluttede med et skud, som Peter Skov-Jensen fumlede ind i nettet, og siden Dindane rundede målmanden, der ikke fik timet sit indgreb særlig heldigt. Sent glemt Det første var et skud, en landsholdsmålmand skal holde, så det blev en aften, den uheldige FC Midtjylland målmand sent vil glemme. Målet til 1-0 var som at få en meget stor spand kold vand i hovedet for FC Midtjylland, der havde domineret de første 11 minutter. Starten havde virkelig givet de 4.464 tilskuere troen på, at FC Midtjylland kunne skabe en overraskelse og komme sensationelt videre. Peter Skov-Jensen havde fire minutter inden målet været i centrum på en anden uheldig måde, da han brændte et straffespark. Jens Jessen sendte et indlæg ind foran mål, hvor Anderlechts finske landsholdsspiller Hanny Thienen plantede en albue i ansigtet på Frank Kristensen. Kampens italienske dommer dømte straffe, men det sparkede Peter Skov-Jensen svagt til venstre, så målmand Zitka Daniel havde let ved at blive belgiernes 'helt', da han klarede skuddet. Skulle have haft straffespark Allerede på første angreb skulle FC Midtjylland have haft straffespark, da Hanny Thienen for første gang var i duel med Frank Kristensen. Finnen hev Frank Kristensen omkuld, men her var den italienske fløjte tavs, selv om straffesparket var ligeså klart, som det der blev dømt få minutter senere. Det hurtige belgiske mål tog det nogen tid for FC Midtjylland at komme over. Den frækhed, som FC Midtjylland var startet med, hvor man optimistisk udfordrede Anderlecht var væk, og i stedet var belgierne med i kampen. Først efter 33 minutter kom den næste store FC Midtjylland-chance, da forsvarsspilleren Søren Skriver var gået med frem, men hans flotte afslutning midt for mål klarede Zitka Daniel på flotteste vis; en chance så stor, at vil man videre i europæisk fodbold, så skal der scores på den. Ikke langt i europæisk fodbold I Bruxelles i den første kamp brændte Razak Pimpong i fri position inden Anderlecht fik gang i målscoringen. Når man på hjemmebane efter 11 minutter får et straffespark, og det bliver brændt, så kommer man ikke ret langt i europæisk fodbold. Den lærdom kan de ambitiøse midtjyder tage med sig, når man gør status.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























