Det suveræne mesterhold, BF Copenhagen forstærker sig løbende. Nu kommer landsholdsspilleren Jens Laulund hjem fra Belgien for at gøre comeback i dansk basketball. Efter alt at dømme bliver der lavet kontrakt med ham onsdag eller torsdag, erfarer Politiken, og muligvis kan Jens Laulund debutere på BF Copenhagen-holdet, der har maksimumpoint i basketligaen, i lørdagens turneringskamp mod Skjold-Stevnsgade i Nørrebrohallen. Det afhænger af, hvor hurtigt hans spilletilladelse kan overføres fra Belgien til Danmark. Jens Laulund spillede for Bakken Bears, inden han blev professionel i en klub i den øverste belgiske række. Han skiftede til en anden klub, der kom i store økonomiske vanskeligheder, og han har derfor spillet på amatørbasis den senere tid. Energisk fighter Den godt to meter høje Jens Laulund er en spillertype med en fantastisk god indstilling, en energisk fighter, der tager mange angrebsrebounds og altid kæmper forbilledligt for holdet. Jens Laulund er udtaget til landsholdstruppen til de tre kampe i EM-turneringen mod Israel i Vejle, Spanien på udebane og Grækenland i Vejlby Risskovhallen 20., 23. og 27. november - og han vil i øvrigt være den eneste spiller fra BF Copenhagen på landsholdet. Jens Laulund kan få Europa Cup-debut for mesterholdet på tirsdag. Det ville have været perfekt, hvis klubskiftet var gået i orden for nogle dage siden, for BF Copenhagen har skadeproblemer i øjeblikket, og træner Peter Freil har faktisk kun ni førsteholdsspillere til rådighed til hjemmekampen i Farum Arena i aften mod Anwil Wroclaw fra Polen. Jesper Krone har fortsat vrøvl med en skinnebensskade, og Anders Ellegaard er ude på grund af problemer med den ene skulder. Optimistisk træner Polakkerne er nummer ét i puljen, hvor fra de to bedste går videre til slutspillet i mesterholdenes turnering. BF Copenhagen har vundet én kamp hidtil, men træner Peter Freil mener optimistisk, at der stadig er en pæn chance for, at hans hold kan løfte sig og være med i kampen om andenpladsen. »Jeg er aldrig tilfreds, når vi taber - men spillemæssigt har vi gjort det over forventning i Europa Cuppen, hvor spillet er fysisk hårdere, end vi er vant til fra kampene i den hjemlige liga«, siger Peter Freil. »Vi lærer noget hele tiden, og vi bliver bedre og bedre. Polakkerne har vundet alt indtil videre. Vi gav dem imidlertid hård modstand, da vi mødtes første gang. Vi tabte med 12 point i Polen, men to minutter før tid var vi kun nede med tre og havde to straffekast«. BF Copenhagens kvindehold, der har maksimumpoint i Elitedivisionen, spiller først ved det internationale dobbeltarrangement i Farum i aften. Modstanderen er Chevakata fra Rusland.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvad er sundest? Nettet koger, efter at minister og hjertedirektør peger på chokolademad
-
Forfatter: Mine små døtre skal ikke stå i et omklædningsrum og kigge ned, mens fremmede mænd vasker sig
-
Nu spørger de: Hvem var de fem, der var med til at slå hul i brandmuren?
-
Anmelder: »Sommetider tror jeg, at hun er den mest intelligente forfatter, der nogensinde har gået på to ben«
-
Helt ærligt, Annika. Det er på tide at skodde cigaretten
-
DR varsler en af de største forandringer på P1 i nyere tid
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Sebastian Lynggaard
Debatindlæg af Mette Marie Kjær Knudsen