Ærkefjenderne Brøndby og FC København skal op mod hinanden i næste runde af Dong Cuppen. Det blev en realitet, da der i dag blev trukket lod til kvartfinalerne af pokalturneringen. De blå-gule fra vestegnen har nået finalen fem gange med sejre i 1989, 1994 og 1998 og nederlag i 1988 og 1996. Løverne fra København har nået fire finaler i 1995, 1997, 1998 og igen sidste år mod OB med sejre i de to første. Pokaloverraskelsen fra Næstved, der i går slog Vejle ud, trak AaB, men 2. divisionsklubben får fordel af hjemmebane, så måske lurer en gedigen pokalsensation. De rød-sorte ulve fra FC Midtjylland skal ud i et jysk derby, når de på Ikast Stadion møder Esbjerg. Endelig skal Farum på udebane møde enten FC Aarhus eller Viborg, der først afgør deres indbyrdes opgør på onsdag. Kvartfinalerne i Dong Cup spilles 9. april
Brøndby og FCK mødes i kvartfinalen
Lyt til artiklen