Rytterrygterne omkring Danmarks største professionelle cykelhold, der i et par måneder endnu hedder CSC Tiscali, indtil sidstnævnte samarbejdspartner ved årsskiftet trækker sig, antog tirsdag nye dimensioner.
Fra Tyskland meddeltes det, at også den schweiziske veteran Alex Zülle, som de seneste sæsoner har repræsenteret Team Coast, skulle være på vej til ansættelse hos Bjarne Riis.
Men for Ørnen fra Herning, der i øjeblikket befinder sig i sin italienske rede, var det nu ikke Zülle, som var det mest interessante emne, da den længe ventede melding om, at Tiscali ikke kan leve op til cykelchefens krav tirsdag bragtes til torvs.
»Er beskeden fra Tiscali noget, der chokerer dig?
»Næh, den har jeg efterhånden været indstillet på i flere måneder. Efter at vi længe ikke havde hørt noget fra Tiscali, henvendte firmaet sig pludselig selv og viste interesse for at fortsætte samarbejdet. Men jeg har aldrig haft indtrykket af, at der var tale om reelle forhandlinger. Så jeg var fuldstændig klar over, hvor det bar hen«, siger Bjarne Riis«.
» Men det hænger vel sammen med, at du ikke ville nøjes med det beløb, I har fået i denne sæson fra Tiscali?«
»Ja, det gør det bestemt. For hvis vi skal skabe det hold, vi har planer om, skal der flere penge til. Det har hele tiden været vores udgangspunkt og er det stadig, men det har Tiscali ikke været interesseret i«.
» Hvad har du ellers gang i rent sponsormæssigt?«
»Der er gang i flere ting, men vi afventer stadig tilbagemeldingerne«. »Er det på det tyske marked, pengene skal hentes?«
»For mig er det ikke væsentligt, om midlerne er tyske, eller hvor de kommer fra. Du kan da have ret i, da det ville være naturligt, at tyske sponsorer vil være interesserede, når nu Jan Ullrich er så stærkt ind i billedet. Men jeg vil simpelthen ikke kommentere det, og det skyldes, at der bliver skrevet alt for meget om det her.
»Men hvordan er dit humør lige nu omkring sponsorsituationen?«
»Det er fint nok. Jeg håber og tror da på, vi finder en ny samarbejdspartner. Og hvis det ikke sker, må vi klare os med det, vi har. Det kan ikke være anderledes. »Umiddelbart lyder det på Jan Ullrich, som om han vil i gang hos dig for næsten enhver pris?
»Det vil være en ny situation, vi står i, hvis det skulle gå sådan, at der ikke kommer en anden sponsor til. Men vi har da været inde på den mulighed i vores samtaler. De skal så selvfølgelig genoptages, hvis det sker. Jan vil meget gerne vil køre for os. Og det er bestemt også min opfattelse, at vi under alle omstændigheder kan finde ud af noget. Men vi er bare ikke så langt endnu«. Føler du dig under nogen form for tidspres. I har selv nævnt, at det hele skulle være afklaret inden 15. november?
»Selvfølgelig vil jeg helst have alt på det rene så hurtigt som muligt. Men tidspres, nej det er der bestemt ikke. I forbindelse med 15. november handler det ene og alene om, at vi stiller den nødvendige bankgaranti overfor den internationale cykelunion UCI, og det er der ikke de ringeste problemer med«.
Som en bekræftelse på, at alliancen er tæt på at blive Riis og Ullrich etableret, indløb der i går melding fra en tysk radiostation om, at den sydlige nabonations altoverskyggende cykelidol er på vej til at slå sig ned i Toscana. Pudsigt nok, for det er jo dér, også Bjarne Riis bor.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























