Ulrik Wilbeks afløser som træner for Viborg HKs succesfulde håndboldkvinder i næste sæson hedder ifølge DR Sportens oplysninger Ryan Zinglersen. Den 40-årige træner står i dag i spidsen for Aalborg HSHs herrehold i Håndboldligaen. Ryan Zinglersen har tidligere været i Viborg som træner. Dengang førte han herreholdet op i den bedste håndboldrække. Ulrik Wilbek har selv ønsket at fratræde som træner i Viborg HK. Det er dog endnu uvist, om han fortsætter i sin funktion som sportschef.
Den nye Wilbek i Viborg hedder Ryan Zinglersen
Lyt til artiklen