Dansk badminton er andet og mere end Camilla Martin, Peter Gade og Peter Rasmussen. Det beviser den delegation, der 'varmer op' til næste uges femstjernede grand prix-turnering i Farum Arena med deltagelsen i Holland Open. Positive overraskelser Gedigne positive overraskelser har sikret, at Danmark er repræsenteret i alle kategorier på nær damesingle, når der lørdag spilles semifinaler. Med sejr over finaleseedede Ayob Sairul Amar stod Kasper Ødum for det mest opløftende resultat, selv om han efterfølgede tabte 15-17 i tredje sæt af kvartfinalen mod den lokale favorit, den tidligere Hvidovre-spiller Dicky Palyama. Til gengæld har ottendeseedede Anders Boesen på ganske overbevisende vis spillet sig frem til semifinale-konfrontationen med to trin bedre rangerede Lee Tsuen Seng fra Malaysia, der med 15-12 i tredje sæt akkurat 'overlevede' mødet med velspillende Niels Chr. Kaldau. En 'bred top' Danskeren havde tidligere taget en flot skalp i skikkelse af Hashim Roslin, der forinden havde elimineret den indonesiske verdensmester Hendrawan. I det hele taget har Holland Open dokumenteret, hvad Realkredit Danmark Open formentlig vil understrege: at der er international herresingle for tiden har en 'bred top'. Således tabte topseedede Ong Ewe Hock allerede i tredje runde til tyskeren Björn Joppien. I doublerækkerne testes en del af de nyskabte danske konstellationer i Holland - og det med succes. Rikke Olsen har fundet sig godt tilrette i selskab med henholdsvis Ann-Lou Jørgensen og Jonas Rasmussen. Overbevisende sejre I damedouble slog danskerne fredag aften de finaleseedede koreanere Lee/Hwang, mens det i mixeddouble er blevet til overbevisende sejre til det nye par inden lørdagens semifinale mod Kim Dong Moon og Lee Kyong Wong, der 'selvfølgelig' slog de topseedede engelske Hvidovre-spillere Nathan Robertson og Gail Emms. Højst overraskende slog Lene Mørk og Helle Nielsen sig også igennem til semifinalen i damedouble ved at besejre de 3.-4. seedede svenskere Johanna Persson og Elin Bergblom, der har samme teoretiske tiltro i næste uges Realkredit Danmark Open.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce