»Ayna Walker og BFCs andre høje spillere bliver en svær mundfuld«, sagde Virums anfører, landsholdsrekordholderen Merete Gade inden søndagens topopgør i kvindernes elitedivision i basketball. »Vores chance ligger helt klart i, at BFC måske undervurderer os«. Der var spænding i tre perioder, men så slap hjemmeholdets kræfter op, og BF Copenhagen tog afstand. Slutresultatet i Virumhallen, hvor godt 200 tilskuere så en kvindekamp på højt niveau, blev en sejr til de gæstende favoritter på 112-75. BFC var i spidsen 50-43 ved pausen, og hjemmeholdet havde kontakt indtil 64-61, hvorefter bl.a. Joana Smith gjorde en væsentlig forskel. Hun lavede seks trepointscoringer. Walker og Nedovic blev topscorere Ayana 'Bird' Walker, den 1,92 meter høje WBNA-spiller, der er fuldtidsprofessionel i BFC, blev topscorer sammen med Anna Nedovic. De lavede hver 25 point. Virums amerikaner Nikki Weddle toppede med 31 point i et opgør, hvor det var et handikap for hjemmeholdet, at Louise Gronemann måtte sidde ude længe, fordi hun kom i fejlproblemer. Tine Freil havde ni assists. Ligesom hos kvinderne har BF Copenhagens mandlige mesterhold vundet alt indtil nu i den bedste hjemlige række, Basketligaen. Sejr nummer fem kom i hus søndag i Svendborg som en udmærket optakt til tirsdag aftens hjemmebanedebut i den europæiske Champions Cup-turnering. Under træner Peter Freil har det stærkt besatte BFC-hold gjort det udmærket i de to udekampe i Polen og Ukraine, og der er realistisk forventning om, at BFC i Farum Arena kan besejre russiske Euras Ekaterinburg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.