Den 31-årige debutantmålmand på fodboldlandsholdet, Peter Skov-Jensen havde ikke meget at bestille lørdag aften i Parken, hvor der gik 14 minutter, før han var i boldbesiddelse første gang, og 26 minutter, inden han havde fat i bolden med hænderne. Alligevel fremhæver og roser EM-holdets topscorer Peter Skov-Jensen, fordi målmanden bevarede koncentrationen fra først til sidst på den kølige aften og diskede op med en klasseredning i slutminutterne. »Peter sørgede for hele tiden at være klar, og han spillede bolden fint ud med fødderne, når han fik nogle tilbagelægninger. Han tænkte sig om, og det var altså imponerende, at han fik kastet sig helt ud til stolpen og reddet det kanonskud, der kom til sidst«, siger Jon Dahl Tomasson, som havde anderledes let ved at holde varmen i Parken. »Det blev lige nøjagtig en af den slags 'lortekampe', som vi havde forventet og vel frygtet lidt. Luxembourg stod godt i forsvaret, og da vi ikke kom hurtigt foran, kunne det næsten ikke blive andet end en kamp, hvor der hele tiden var mange folk lige uden for og inde i deres felt. Måske skulle vi i perioder have spillet lidt mere primitivt og have sendt boldene hurtigere ind foran mål? Det bedste havde været, hvis dommeren havde givet os et af de straffespark, vi skulle have haft i første halvleg«. Sikker Jon Dahl Jon Dahl Tomasson var sikkerheden selv, da Christian Poulsen efter dommerens mening var blevet nedlagt kort ind i anden halvleg. »Nej, jeg var ikke nervøs, men der er altid lidt 'lir' i straffesparkssituationerne, og det var jo vigtigt, at vi fik hul på bylden på det tidspunkt. Det er længe nu, at jeg har været skytte nummer ét på landsholdet. Jeg har det fint med at påtage mig ansvaret. Man skal bare gøre sig klart, at man kan brænde en gang imellem. Det gjorde jeg i ét tilfælde, da jeg var straffesparksskytte i Feye-noord«. Jon Dahl Tomasson var Danmarks topscorer i VM-slutrunden med fire mål, og han har startet den nye sæson med tre EM-pletskud, de to i 2-2-opgøret i Norge. Han har nu overhalet Flemming Povlsen og Brian Laudrup på ranglisten og er rykket op på en delt syvendeplads.
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Enhedslisten holder pressemøde: Stop for svinefabrikker
-
Sprøjteforbud, skattelettelser og billigere boliger: Her er den nye regerings slagnumre
-
Elisabet Svane: Mette Frederiksen sagde en ting mandag aften, jeg aldrig har hørt før
-
Du kan faktisk nøjes med 2 gange 20 minutters træning om ugen
-
Trump til Netanyahu: »Du er fucking vanvittig«
-
Britisk ikon fandt pludselig ud af, at hun var i familie med dansk adelsslægt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Vilhelm Dons Christensen
Klumme




























