Torben Winther præsenterede et overraskende navn, da håndboldlandsholdets succestræner mandag udtog truppen, som i slutningen af denne måned møder verdens bedste nationer ved den traditionsrige World Cup i Sverige. For første gang siden Keld Nielsens tid som landstræner er højrebacken Jannick Secher tilbage i landsholdssammenhæng. Har genfundet spilleglæden i Schweiz Venstrehåndsspilleren med det hårde skud og kælenavnet 'Lange' har i nogle år nedprioriteret håndbolden, men den tidligere Virum-spiller har nu genfundet spilleglæden i Schweiz, hvor han sammen med Kasper Jørgensen spiller for Grashopper Club Zürich. Her har Jannick Secher imponeret både i forsvars- og angrebsspillet, og danskeren er i øjeblikket nummer fem på topscorerlisten i den schweiziske liga. 'Han er topmotiveret' »Jeg har været nede og besøge Jannick i Schweiz, hvor jeg så ham spille og talte med hans træner, der siger, at han er topmotiveret og træner 10-11 gange om ugen. Samtidig har jeg nogle problemer på højre back, hvor Claus Flensborg hænger lidt på grund af en skade, mens Morten Bjerre og Klavs Bruun Jørgensen heller ikke er helt stabile. Når vi så har en god spiller gående nede i Schweiz, ville det da være dumt ikke at give ham chancen«, siger Torben Winther, der i alt tager 17 spillere med til de fem kampe i Sverige. Heriblandt er kun to målmænd, Kasper Hvidt og Peter Nørklit, mens Michael Bruun og Kristian Asmussen må blive hjemme for at gøre plads til en ekstra markspiller. Spellerberg siet fra Også Bo Spellerberg er på grund af manglende form og problemer med en skadet finger valgt fra. Derudover er 12 spillere i truppen gengangere fra EM-slutrunden i netop Sverige, hvor landsholdet spillede sig til bronzemedaljer. Når holdet i dagene fra 29. oktober til 3. november vender tilbage til hallerne i det sydlige Sverige og Gøteborg, bliver modstanderne Frankrig, Egypten og Sverige i indledende runde, mens turneringens øvrige hold er Jugoslavien, Island, Tyskland og Rusland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























