Den danske tennisspiller Kristian Pless havde matchbold mod franskmanden Paul-Henri Mathieu. Hjemmebanehelten vandt dog semifinalen i Lyon. Når Kristian Pless vågner op søndag, vil han ærgre sig over de mange spildte muligheder, som kostede ham en plads i finalen i den store ATP-turnering i Lyon. For den 21-årige dansker styrede fuldstændig semifinalematchen mod franskmanden Paul-Henri Mathieu, havde en matchbold og endte alligevel som taber efter en maratondyst, der varede næsten tre timer. 7-6 (7-5), 6-7 (5-7) og 4-6 lød sætcifrene på i Mathieus favør. Lige kamp Som cifrene antyder, var det en meget lige kamp, og i de to første sæt skulle der tiebreak til for at finde en afgørelse. Kristian Pless tog sig af den første, da han i Mathieus serv vandt pointet til 7-5. I andet sæt var danskeren ovenpå lige fra starten, mens franskmanden efter det første parti måtte behandles af en fysioterapeut for lidt ømhed i højre lår. Det efterfølgende parti var meget langt, og Kristian Pless var på nippet til at skaffe sig en breakbold. Mathieu red dog stormen af og pressede efterfølgende danskeren. Fordel i femte parti Det gav bonus i andet sæts femte parti, hvor kampen første break var en realitet og gav Mathieu fordelen. Kristian Pless fightede sig tilbage i kampen og brød straks tilbage - på sin fjerde breakbold. De mange tilskuere i den imponerende arena i Lyon blev vidner til et opslidningsslag, hvor de lange dueller fra baglinjen dominerede. Resten af sættet var Pless i førersædet, men i de afgørende situationer manglede han lige det killerinstinkt, som kunne have afgjort det hele til hans fordel. Foran 6-5 havde han pludselig matchbold i Mathieus serv, men den stærkt servende franskmand overlevede og kom nærmest mirakuløst tilbage i semifinalen, som derefter udviklede sig til et kæmpedrama. I en meget tæt tiebreak vandt Paul-Henri Mathieu på sin første sætbold, og så var alt igen helt åbent. Gode muligheder Tredje sæt startede som de to foregående meget lige, men igen fik Kristian Pless tilkæmpet sig overtaget. Ved stillingen 4-4 havde han to muligheder for at bryde Mathieus serv, men det mislykkedes. I stedet bragte franskmanden sig i Pless' serv foran 40-0, og selvom danskeren vandt det næste point, var det en stakket frist. På den anden matchbold sendte Pless bolden i nettet, og Paul-Henri Mathieu kunne lade sig tiljuble af hjemmepublikummet, der havde været vidne til en spændende og underholdende kamp. For sin i øvrigt glimrende indsats i Lyon, hvor han måtte igennem kvalifikationen for i det hele taget at komme med, tjente Kristian Pless omkring 265.000 kroner og vigtige point til verdensranglisten. Her vil han rykke op som nummer 75.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























