Efter den vellykkede afvikling af VM på bane er Danmarks Cykle Union klar til at give sig i kast med yderligere et kæmpeprojekt, som kan munde ud i, at det største af samtlige idrætsgrenens arrangementer - medaljeopgørene på landevejen hvis aktuelle udgave slutter søndag i Belgien - i en ikke altfor fjern fremtid udspilles i danske rammer. I første omgang er det imidlertid europamesterskaberne for U23-ryttere, det handler om, og det forlyder fra den internationale cykelunion UCI, at Danmark er fremtrædende kandidat som værtsnation i 2005, men har konkurrence af blandt andet Holland og Litauen. Denne begivenhed, der har deltagelse af både mænd og kvinder - sidstnævnte dyster endnu ikke på VM-niveau i en speciel U23-klasse - og omfatter såvel enkeltstart som linjeløb, vil rent organisationsmæssigt stiller næsten de samme krav som et VM, og derfor vil et EM i høj grad kunne give et fingerpeg om, hvorvidt der i Danmark er basis for at lægge billet ind på VM. Foreløbigt sats på EM »Jeg kan bekræfte, at vi er meget stærkt interesseret i at få overdraget europamesterskaberne om tre år, og jeg vil da ikke udelukke, at der i denne satsning også kan ses et VM-perspektiv. Men foreløbig er det udelukkende EM, der er på tale. Og når vi så gerne vil have det, hænger det sammen med de stærke juniorårgange, dansk cykelsport råder over netop nu, og som til den tid vil være inde i billedet i U23-sammenhæng. Jeg har forhørt mig om vore muligheder hos UCI, og jeg har fået den opfattelse, at det ser endda meget positivt ud, så nu går vi videre med idéen«, siger DCU's formand Peder Pedersen. Han var også initiativtageren, da Danmark fik overdraget bane VM, ligesom både VM i cykelcross og EM i mountainbike har været kørt på dansk grund i hans regeringsperiode. Århus er en mulighed »Det hele er så nyt endnu, at vi ikke har lagt os fast på, hvem de hjemlige samarbejdspartnere skal være, men jeg ved, at man i Århus tidligere har ytret ønske om at komme i betragtning, hvis der skulle laves noget virkelig stort, så det kunne bestemt være en mulighed. I hvert fald skal vi nu i gang med at arbejde mere detaljeret med sagen, så vi har alt klar, når afgørelsen om værtskabet skal træffes«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























