På et råkoldt Råsunda i Stockholm knækkede to svenske stortalenter FC Københavns UEFA Cup-drømme torsdag aften med en hjemmesejr på 3-1 foran 13.459 tilskuere. Bortset fra flotte ti første minutter var det Djurgården med talenterne Kim Källström og Johan Elmander som matchvindere det bedst spillende og organiserede hold, og set over samtlige to opgør er det fortjent, at det er Djurgården og ikke FCK, der er med i UEFA-lodtrækningen på tirsdag. FCK fik en demoraliserende begyndelse på kampen. Det var københavnerne, der sad på spillet i de første ti minutter med flere gode muligheder til Thomas Røll Larsen og Peter Møller. Men det var svenskerne, der kom først på tavlen. På deres første chance gjorde 21-årige Johan Elmander det til 1-0 i det 13. minut. På et hjørnespark fra Samuel Wowoah kom den tidligere Feyenoord-angriber før Rune Pedersen og FCK-forsvaret ved forreste stolpe og headede bolden i netmaskerne. Og for at gøre ondt værre kom svenskerne foran 2-0 i slutningen af første halvleg. Unge Källström, der er jagtet af flere italienske klubber, udnyttede forvirringen i FCK-forsvaret ved en frisparkssituation, og Johan Elmander kunne for anden gang sætte hovedet på bolden og score. I anden halvleg var anfører Peter Nielsen tæt på at bringe spænding tilbage i opgøret, da han i det 81. minut sendte et følt frispark på trekantsammenføjningen via den svenske keepers handsker. FC København forsøgte til det sidste med alt, hvad de havde i støvlerne, og indskiftede Bora Zivkovic gav de omkring 700 medrejsende FCK-tilhængere lidt håb, da han kort før tid reducerede til 1-2. Men bare to minutter senere lukkede Kim Källström definitivt opgøret med et mål på straffespark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























