Dennis Rommedahl reddede lørdag aften sin hollandske klub PSV Eindhoven for sæsonens første nederlag i Æresdivisionen, da han i de allersidste minutter af kampen mod NAC Breda scorede det udlignende mål til 2-2. Længe så det ellers ud til, at Orlando Engelaars to mål for Breda skulle afgøre kampen, men den danske landsholdsspiller ville det anderledes. Det uafgjorte resultat betyder dog, at PSV for første gang i denne sæson sætter point til, da de første seks kampe alle blev vundet. Danskerklubben fører dog stadig rækken, men Ajax Amsterdam kan med en sejr i opgøret mod Feyenoord i morgen komme op på siden af PSV. Excelsior vandt efter sløv start Excelsior med den danske U/21-landsholdsspiller Patrick Mtiliga i startopstillingen vandt på udebane 3-2 over Roda, og Excelsior er efter en lidt sløv sæsonstart ved at komme i gang. Mtiliga kom i fokus på en skidt måde, da han fik det røde kort til slut i kampen. I lørdagens sidste kamp havde De Graafschap besøg af Twente, og udeholdet vandt den kamp 1-0 på en scoring i de sidste minutter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne har klar føring i afgørende stater
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce