En blankocheck på en kvart milliard kroner. Det er den årlige gave fra staten til hver af landets to store idrætsorganisationer, Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Modkrav er der reelt ingen af. Ingen kontrol med pengene For ingen holder styr på, hvad de mange penge fra tipsmidlerne bruges til. Og det er lykkedes idrætsområdet at sætte sig på en halv milliard kroner årligt uden at skulle trækkes med irriterende politisk indblanding i, hvordan pengene bruges. »Det er en politisk beslutning, at organisationerne selv skal have lov til at administrere pengene«, forklarer specialkonsulent i Kulturministeriet, Søren Riiskjær. Forskere er vrede Den belsutning vækker harme blandt mange idrætsforskere. Blandt andet sociolog Jørgen Øllgaard. Han mener, at politikerne har fredet idrætten, fordi det giver politikerne et dårligt image at blive betragtet som idrætsmodstandere: 'Imagefrygt' »Politikerne har traditionelt fredet det her område. De er bange for at lægge sig ud med idrættens magtfulde folk af imagemæssige grunde. Et image, der hænger sammen med sundhed og frivilligt arbejde. Den politiker, der først begynder at være kritisk over for det, han er død«. Der har ellers været god anledning til at kontrollere organisationerne i en årrække. Gennem 1990'erne fik de to store idrætsorganisationer forøget deres støtte med en kvart milliard kroner, selvom medlemstallet var stagnerende. Men stadig er det forholdsvis uklart, hvad der er blevet af pengene. Revision af idrætsområdet er næsten uhørt. 'Værdi dobbelt så stort som tilskuddet' Idrætsforsker Bjarne Ibsen fra Institut for Forskning i Idræt og Folkeoplysning er enig i, at politikerne er bange for at pille ved idrætten på grund af de imagemæssige negative konsekvenser. »Men det drejer sig også om, at det er et område, der er præget af frivillig arbejdskraft. Det frivillige arbejde udgør en værdi, der er over dobbelt så stor som statstilskuddet. Og der er en grænse for i hvilket omfang, politikere kan diktere hvordan det frivillige arbejde skal udformes«, siger han. DGI: Vi har haft svært ved at kontrollere midlerne Formand i DGI, Søren Møller, erkender, at der har været problemer med at se, hvor de mange penge bliver af i hans organisation. En tidligere undersøgelse viser, at de ikke ender ude i klubberne. Men nu vil han også have gennemsigtighed i sin organisation, siger han: »Vi arbejder med nogle planer for at lægge vores regnskabsmetoder om, så de bliver tydeligere, og så man bedre kan kigge os i kortene. Det er uden tvivl relevante spørgsmål, og nu stiller vi os selv dem. Vores opgave er at bruge 180 millioner kroner på den bedst mulige måde for de lokale idrætsforeninger, og det skal regnskabet også i højere grad afspejle«. Holm glæder sig over manglende styring I DIF glæder formand Kai Holm sig over den manglende politiske styring: »Vi får en pose penge, men selvom vi får pengene fuldstændigt frit, så ligger der underlæggende et kodeks om, hvordan de skal anvendes. Og i det øjeblik vi overskrider den usynlige linje, så er der ingen tvivl om, at Folketinget vil skride ind og lægge nogle langt mere præcise retningslinjer«, siger han.