Fodbold: Real Madrid vandt klart i Rom

Lyt til artiklen

De forsvarende Champions League-mestre fra Real Madrid indledte tirsdag aften titelforsvaret på fornem vis, da holdet på det Olympiske Stadion i Rom slog Roma med 3-0 i gruppe C. Sejrens størrelse var måske en anelse i overkanten, men spanierne fik med nærmest uhyggelig effektivitet sat en tyk, fed streg under holdets favoritrolle i den største europæiske klubturnering. Guti scorede to gange Guti bragte Real i front med et godt fladt skud kort før pausefløjtet. Fra anden halvlegs start ofrede Roma en forsvarsspiller til fordel for Josep Guardiola, og den tidligere Barcelona-spiller var med til at lægge et tungt pres på madrilenerne. Men efter en hæsblæsende indledning fra hjemmeholdets side, lynede gæsterne igen på en halv chance. Denne gang var det Raul, der opfangede en løs bold på kanten af feltet og med et tørt skud passerede en ikke helt sagesløs Francesco Antonioli i Roma-målet. Guti scorede efter en solotur det tredje spanske mål i nettet. Det andet opgør i gruppe C mellem Genk-AEK Athen sluttede 0-0, og det samme var tilfældet i Auxerre, hvor PSV Eindhoven stillede med tre danskere i startformationen. Heintze med fra start Det var ventet, at landsholdsspillerne Dennis Rommedahl og Kasper Bøgelund var med hos hollænderne, mens det var noget mere overraskende, at der også var blevet plads til veteranen Jan Heinzte. Den tidligere landsholdsanfører havde indstillet sig på en plads som marginalspiller i en nedtrapningssæson, men kan altså stadig være med på højeste niveau. Kasper Bøgelund fik en advarsel efter knap en times spil, og alle tre danskere spillede hele kampen. Flot resultat af Rosenborg På Lerkendal Stadion i Trondhjem måtte et storhold endnu engang sande, at Rosenborg er ved at udvikle sig europæisk klassehold af høj kaliber. Kampen sluttede 2-2, og det kunne italienerne være mest tilfredse med. Den norske U21-landsholdsspiller Azar Karadas blev aftenens helt for hjemmepublikummet, da han scorede to gange, men Crespo gjorde ham kunsten efter for Inter. Arsenal vandt hjemme I danskerklubbens pulje var der også klassisk engelsk-tysk duel på Highbury, da storholdene Arsenal og Borussia Dortmund tørnede sammen. Arsenal vandt kampen 2-0 på mål af først Dennis Bergkamp og siden svenskeren Fredrik Ljungberg. Zlatan scorede to for Ajax I gruppe B tabte Liverpool 0-2 til Valencia. Englændernes valgte at starte med Michael Owen på bænken og i stedet satse på senegaleseren El Hadji Diouf og Emile Heskey i front. Den hurtige Owen kom dog ind fra starten af anden halvleg i stedet for Diouf, men det hjalp ikke det store mod de tidligere dobbelte finalister fra Spanien. Svenske Zlatan Ibrahimovic nettede to gange, da Ajax Amsterdam fik en god start på turneringen med en sejr på 2-1 over franske Lyon i gruppe D.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her