Ved et pudsigt og tilfældigt sammenfald af uheldige omstændigheder gik danske ryttere på sejrskurs glip af den ultimative triumf på grund af næsten identiske fejltagelser i finalerne på onsdagens etaper i både Vuelta a Espana og Rheinland-Pfalz Rundfahrt. Flotte topplaceringer Begge steder blev det til flotte topplaceringerne, men i den store spanske styrkeprøve måtte Claus Michael Møller tage til takke med tredjepladsen, da han kort før målet i Collado Villalba mistede skæbnesvanger tid i en rundkørsel, mens EDS-faktas Allan Johansen og René Jørgensen noteredes som nr. 4 og 5 på førstedagen af det tyske arrangement, efter at de for sent opdagede det sidste højresving. Kræfter brugt op I Vueltaen blev den 166 km lange 11. etape lige netop så begivenhedsdrig, som det kunne forudses, men Claus Michael Møller var hele tiden på højde med situationen og slap fint med op over den sidste skrappe stigning Puerto de Navacerrada, hvor der fra toppen var ca. 25 km til mål. På nedkørslen dannedes en førergruppe på 20 mand, og med godt fem km tilbage satsede Møller maksimalt. Straks var Euskaltels Haimar Zubeldia på hjul, Pablo Lastras (Ibanesto.com) fik tilslutning kort efter, og selv om det på et tidspunkt tegnede til, at trioen ville blive hentet, holdt den hjem med Lastras som sejrherre for anden gang i denne Vuelta, mens danskerens kræfter var brugt op inden spurten. Avancerede tre positioner Han var i mål to sek. efter Lastras, men syv foran den jagtende gruppe, og det betyder, at han avancerede tre positioner, så han nu er nr. 11 i klassementet. Alexander Vinokourov (Telekom) kom ikke til start på grund af sygdom, Mikel Zarrabeitia (Once) var ikke med i den afgørende fase i går, og Francesco Casagrande (Fassa Bortolo) passeredes på grund af de syv sekunder. De kommende tre etaper ser forholdsvis tilforladelige ud, men sidevinden kan spille rytterne et slemt puds, inden det på søndag gælder den frygtede målpassage på Angliru. Sportsdirektør tilfreds med starten I Rheinland-Pfalz havde EDS-fakta René Jørgensen med i den gruppe, som skilte sig ud efter den sidste af dagens bonusspurter, og kort efter kørte holdkammeraten Allan Johansen alene op, så der var 15 mand i front. CSC Tiscali var derimod ikke repræsenteret, og selv om holdet medvirkede i jagten på de førende, lykkedes det ikke at lukke hullet. »11 km fra mål kørte fem ryttere væk, og her havde vi både René og Allan med. René, der havde sikret sig bjergtrøjen undervejs, kørte spurten for Allan, men i det sidste sving opstod der forvirring. René og Allan mente, de var blevet vist forkert, og i hvert fald blev de passeret af de tre andre, så Gerolsteiners Sebastian Lang vandt. Feltet var over et minut bagude og i et løb uden enkeltstart kan det få stor betydning. Jeg er i hvert fald fint tilfreds med starten trods det dumme uheld til sidst«, fortæller sportsdirektør Kim Andersen, der til gengæld er alt andet end glad for, at det trækker ud med pengetilførslen til hans succestrup. .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























