Fodbold: Sand og Poulsen sikrede Schalke sejr

Ebbe Sand og Christian Poulsen blev matchvindere for Schalke 04, da de danske landsholdsspillere torsdag aften scorede tre af tyskernes fire mål i 4-1 udesejren over hviderussiske FC Gomel. Sand åbnede scoringen i det 58. minut, mens hjemmeholdet udlignede tre minutter senere. Derefter satte danskerne turboen på. Aldeles godkendt præstation Christian Poulsen scorede sit første Schalke-mål i det 67. minut, mens Ebbe Sand kom på måltavlen for anden gang i kampen fem minutter senere. Schalkes uruguayanske forsvarsspiller Dario Rodriguez cementerede sejren til resultatet 4-1. Poulsen og Sand blev i slutningen af kampen skiftet ud efter en aldeles godkendt præstation. Den danske landsholdsfløj Jan Michaelsen spillede hele kampen for græske Panathinaikos, da grækerne vandt 1-0 ude over bulgarske Litex Lovech. René Henriksen er fortsat ude med en skade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her