Lars Højer Nielsen - Østerbroklubben Skjolds spillende træner, der har været skadet i nogle uger, men formentlig gør comeback i en pokalkamp mod B 1909 i denne uge - var jublende lykkelig og stolt af sit hold efter 2- 0-sejren over Frem i Valby Idrætspark søndag. »Det var den største sejr, vi har vundet i de tre år, jeg har været Skjold-træner«, sagde Lars Højer Nielsen, der har ført den ambitiøse klub op i landets næstbedste række. »Man skal jo se på, at Frem er blandt oprykningsfavoritterne i 1. division, og at vi ikke er vant til at spille for så forholdsvis mange tilskuere, som Frem har. Jeg synes, vi spillede en rigtig god kamp, og egentlig burde vi vel have vundet større?«. Hurtigt kontraspil Jo, Skjold kunne sagtens have øget føringen i anden halvleg, hvor det skuffende svage hjemmehold satsede hårdt fremad og spillede med stor risiko bagude. Gæsterne leverede hurtigt og direkte kontraspil og producerede en række gode chancer. Men det var kun Lasse Sigdal, som fik scoret og dermed lavet det afgørende 2-0-mål. »Vi har lavet gode resultater på det seneste, og jeg tror nu på, at vi kan leve op til vores egen målsætning om at slutte i midten af rækken«, sagde Lars Højer videre. »Jeg betragter stadig Frem som en af favoritterne i toppen, hvor også Herfølge og Randers Freja vil være med i oprykningsstriden«. Men Frem'erne skal altså spille bedre, både frem ad banen og i forsvaret, hvis drømmen om en topplacering skal blive til virkelighed. Skjold kom foran 1-0 i første halvleg på et mål af Thomas Høy, og selv om hjemmeholdet efter pausen forsøgte at sætte Skjold under stort pres, virkede det, som om Frem-spillerne ikke rigtig troede på sagen. De hurtigt tænkende og veloplagte gæster havde en stærk målmand i Kenneth Jørgensen, og Skjolds kontraspil var seværdigt. Gode spillere i Skjold Skjold har mange gode spillere. Michael Riebers, Newroz Dogan, Thomas Høy og Lasse Sigdal er nogle af dem, og det er også en forstærkning, at man har lejet Anders Rasmussen i Brøndby. En anden lejesvend fra Brøndby, kantspilleren Søren Krogh, driblede godt på Frem-holdet, men det førte ikke til ret meget. Frems fans kårede dog Søren Krogh som hjemmeholdets bedste. Det var ligeledes overraskende, at Randers Freja måtte nøjes med uafgjort på hjemmebane mod Fredericia, og selvfølgelig, at Ølstykke blev slået for første gang i denne sæson. Skuffende nederlag til Hvidovre B.93, der skuffede ved at tabe til Hvidovre midt på ugen, leverede en flot holdindsats i Ølstykke og vandt fuldt fortjent 4-1. Topscoreren Dennis Mortensen, som B.93 har fået hjem fra Holland, hvor han var på lærlingekontrakt i PSV Eindhoven, markerede sig stærkt med bl.a. to vigtige fuldtræffere. Han øgede til 2-0 direkte på frispark, og da der var kommet lidt spænding om resultatet med Lars Bo Larsens reducering, scorede Dennis Mortensen til 3-1 på et straffespark. Topholdenes resultater betyder, at Herfølge i aften med en udesejr over Hvidovre kan avancere til andenpladsen i 1. division.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























