FC København har udsigt til hård modstand både på banen og på tribunen, når de danske sølvvindere torsdag møder svenske Djurgårdens IF i første runde af UEFA Cuppen. Stockholmklubben har med flot offensiv fodbold vundet de seneste fire kampe i Allsvenskan, og det har skabt stor interesse for kampen i Parken. Måske 5.000 svenskere i Parken »Jeg håber virkelig, at der kommer mange FCK-fans på torsdag, for det er helt sikkert, at Djurgården har mange supportere med fra Stockholm. Måske helt op til 5.000«, siger FC Københavns svenske back Tomas Antonelius, der kender alt til Djurgården og deres fans fra sin tid hos ærkerivalerne fra AIK Stockholm. Netop derfor ærgrede landsholdsspilleren sig også ekstra meget over den mindre forstrækning, han fik i sidste uges kamp mod Esbjerg. Kapløb med tiden Nu bliver det et kapløb med tiden om at blive spilleklar til det første møde med svenskerne. Søndag sad Antonelius på tribunen, da FC København mødte AB, mandag kunne han løbe en tur, og tirsdag begynder han træningen med bold. »Det her er en kamp, jeg meget gerne vil spille. Vores kampe med AIK mod Djurgården var endnu mere intense end dem mellem FCK mod Brøndby, og det her er en god udfordring for klubben mod en rigtig god modstander. Jeg så klip fra Djurgårdens kamp søndag aften, hvor de vandt over Helsingborg, og det er hurtige, gode spillere«, siger Antonelius om svenskerne, der spiller en typisk 4-3-3-formation. Hvad angår hans egen person, er han som tidligere AIK-spiller sikker på, at Djurgårdens fans vil møde ham med en solid pibekoncert, ligesom han også kan fortælle, at Stockholmklubbens fans hører til de mere kontante i Sverige. 'Vi er klar' FC København er dog fuldt forberedte på 'invasionen' fra den anden side af Sundet. »Vi regner nu 'kun' med, at der kommer mellem 3.500 og 4.000 svenskere, og vi har på forhånd talt med det svenske politi, samtidig med at Djurgården også medbringer deres egne kontrollører, så sikkerhedsmæssigt er vi helt sikkert godt dækket ind«, siger FC Københavns pressechef, Charles Maskelyne. Elmander er farlig FC Københavns modstander er med sejren over Helsingborg (3-1 på udebane) nu oppe på andenpladsen i All-svenskan, og holdet sprudler af spillelyst, ikke mindst angriberen Johan Elmander, som Djurgården har lejet i hollandske Feyenoord. 21-årige Elmander scorede to gange med Andreas Johansson som den store kreatør på holdet, der spiller teknisk og er hurtigt til at vende spillet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce