Hestesport: Dano-Mast besejrer Valley Chapel

Lyt til artiklen

I flere år har diskussionerne bølget inden for galopsporten om, hvilken hest der er bedst på de lange distancer: Norske Valley Chapel eller danske Dano-Mast. Senest i Scandinavian Open Championship måtte Dano-Mast tage til takke med andenpladsen bag Valley Chapel, men søndag eftermiddag fik Dano-Mast endelig krammet på Valley Chapel og så oven i købet i Skandinaviens bedst betalte løb, Stockholm Cup International (Gr.3) over 2.400 meter om en samlet præmiesum på 1.2 millioner svenske kroner. Fransk jockey i hopla Den franske topjockey Fredérick Sanchez var hentet til Tæbybanen for blandt andet at ride Dano-Mast, og den opgave løste han perfekt ved at give den brune hingst en optimal rejse som anden-tredje indvendigt, hvor han fulgtes med Valley Chapel. Ind på lige bane blev Dano-Mast trukket ud til angreb og gik nemt forbi Valley Chapel, der endda måtte nøjes med tredjepladsen, fordi Kim Andersen nærmest fik Harrier til at flyve de sidste meter. Lettet træner Men true Dano-Mast kunne han ikke. Sejren gav 720.000 svenske kroner, så Dano-Mast nu er oppe på en samlet præmiesum på godt 2,5 millioner kroner. Det var en meget lettet og glad træner Flemming Poulsen, der efter løbet sagde: »Det er første gang, at Dano-Mast er helt i orden i et løb med Valley Chapel. Han havde en seneskade sidste år og fik tidligere på sæsonen virus, og derfor er jeg utroligt glad for sejren. Det er det løb, vi er gået efter, men Valley Chapel var måske også under vanlig standard«. Begejstret franskmand Flemming Poulsen fortæller, at Fredérick Sanchez efter løbet var meget begejstret for at ride Dano-Mast. Måske mødes de to igen, når Dano-Mast rejser til Frankrig den første søndag i oktober for at starte i Prix Dollar (Gr. 2), hvor distancen er 1.950 meter. På programmet var desuden en lang række storløb, og danske Nicholas Cordrey kunne i det velbetalte toårsløb med en samlet præmiesum på 400.000 svenske kroner vinde en ganske let sejr med First Edition.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her