Det var ualmindeligt svært at få øje på de skræmmende aspekter i det norske fodboldspil, der onsdag aften blev præsteret på Ullevål, hvor Danmark 7. september tager fat på kvalifikationen til EM-slutrunden 2004. Uden en reel norsk scoringschance i hele kampen måtte effektiviteten hos de hollandske gæster afgøre kampens udfald. Den var heller ikke imponerende, men det lykkedes tyve minutter før tid indskiftede Edgar Davids at sende en ripost i nettet og dermed sikre en smal sejr på 1-0. Uden vilje til at tage nødvendig risiko i det fremadrettede spil og med en ualmindeligt afventede indstilling i defensiven lignede privatkampen, som nordmændene kalder venskabskampe, umiddelbart en test af mulighederne for mindst at sikre sig et point mod Danmark. Henning Berg, der har svært ved at komme på hold i Blackburn, og klubløse Ronny Johnsen udgjorde midteraksen i det norske forsvar, der stort set trak sig tilbage til straffesparksfeltets kant, så snart modstanderne var i boldbesiddelse. Da kvintetten på midtbanen samtidig bakkede godt af, var der rigeligt med tid og plads til, at Holland kunne sætte sig solidt på opgøret. Zenden voldte besvær Boudewijn Zenden var særdeles veloplagt i den halvleg, han var på banen og voldte noget besvær for Christer Basma i højre side af det norske forsvar. Ruud van Nistelrooy savnede dog effektiviteten foran mål, hvor indlæg til fjerneste stolpe voldte de ellers så hovedstødsstærke nordmænd en del besvær. Offensivt savnede Norge Olle Gunnar Solskjær, der efter aftale med Manchester Uniteds manager Alex Ferguson kunne skulle spille en halvleg - og det blev anden. Derfor var det før pausen overladt til John Arne Riise at buse fremad fra sin position i venstre side af midtbanen, men han havde stort set aldrig bolden under fuld kontrol. Farligst var Liverpool-spilleren derfor med sine ekstremt lange indkast. Solskjær afløste Midtvejs i anden halvleg rykkede John Arne Riise ned som venstre back, da Øyvind Leonhardsen kom på banen, men heller ikke han formåede at tilføre offensiven kreativitet. Ole Gunnar Solskjær, der ved halvtid afløste aldeles umotiverede Jo Tessem, fik intet at arbejde med og måtte skabe sine egne halve chancer. På den norske midtbane var Rosenborgs dynamo Roar Strand drivkraft, indtil et kvarter før tid blev skadet i sin venstre fod og måtte udgå.