Det hang i luften helt fra Karlsplatz, over Neuhauser og Kaufingerstrasse til Marienplatz. Hele byen var på benene, nærmest i solidaritet med den gruppe kvindelige atleter, der skulle løbe EM-maraton, og Münchens borgere vejrede guld. Blandt deltagerne var der nemlig to tyske favoritter, for hvem guld her på hjemmebane ville være en oplevelse for livet. Det blev ikke til tysk guld, men oplevelsen bliver med garanti hængende længe i hukommelsen. »Det var fantastisk; i tunnellerne heppede publikum så højt, at vi næsten ikke kunne holde det ud«, som Sonja Oberem senere fortalte. På Marienplatz havde arrangørerne satset og opstillet koncertscene (countrymusik) og storskærm, og der var også et stort potentiale blandt indbyggerne, for fodboldklubben Bayern München spillede af gode grunde på udebane, og vejret var tørt og lunt efter nattens regn og torden. Og på Kaufingerstrasse havde en tibetansk kvartet taget opstilling med deres instrumenter af ombyggede cigaræsker på kosteskafter, hvorpå de spillede med fingrene under strengene. Ganz merkwürdig, men det vakte jubel, og vi var nødt til at løsne en euro eller to. Overalt var der godt gang i salget af breze (brødkringle) og det lokale bryg. Ruten var fra Olympiastadion ført ind til centrum, hvor der skulle løbes fire omgange på en rundstrækning ad både hovedfærdselsårer og småstræder, og publikum fik action lige fra start. Belgiens Marleen Renders lagde ud med et dræbende tempo, som kun tyske Luminita Zaituc turde gå med på. De to løb længe alene, og på et tidspunkt måtte Zaituc slippe. Men Renders havde overvurderet sig selv, og efter ca. 27 km måtte hun trække sig. Kort efter slog den italienske veteran Maria Guida til, og den sidste halve snes kilometer løb hun alene tilbage til stadion, der gav hende en stormende velkomst. Vindertiden blev 2.26,05 time - mesterskabsrekord. »Det var nok min sidste chance for en titel, og jeg har ventet så længe på det her, for jeg har været meget uheldig i min karriere. Men modtagelsen på stadion er det hele værd«, var den 36-årige vinders kommentar til triumfen. Annemette Jensen fra Danmark løb et fornuftigt løb, og hendes slutplacering som nr. 9 (2.37,27) var flot. »I skal sige til lykke, for jeg synes det var et af minde bedste løb. Tiden blev lidt ligegyldig ude på ruten, for der begynder man i denne type løb at koncentrere sig om placeringen, og jeg fik ædt mig ind på mange af dem foran«, sagde en glad Annemette Jensen oven på anstrengelserne, mens hun havde svært ved at holde på safterne i maven. »Efter 25 km lå jeg meget alene, men jeg gik ikke kold. Der var en hård stigning på rundstrækningen, og det er ikke en rute, man sætter personlig rekord på, men jeg er meget tilfreds«, forklarede maratonkvinden, der muligvis løber Milano Maraton i starten af december og gerne vil have VM i Paris næste år med, inden hun overvejer at stoppe. Deres udsendte var til gengæld ved at gå kold. Gåturen med skrivemaskinen over skulderen fra hotellet til midtbyen, rundt på ruten og gennem et utal af gange for at finde den rigtige U-bahnlinje, så jeg kunne nå afslutningen på stadion, havde tæret på kræfterne. En bratwurst ved Hauptbahnhof blev redningen. Tyskernes dag blev også reddet, for Luminita Zaituc fik sølv- og Sonja Eberem bronzemedalje, så byfesten var ikke uden et klimaks.