To tusindedele af et sekund blev officielt meddelt som den afgørende faktor, da dommerne erklærede Frankrigs Mehdi Baala som vinder af mændenes 1.500 meter foran den regerende mester, Spaniens Réyes Estévez. Finalen lignede et rigtigt typisk luskeløb de første tre omgange, og rutinerede Estévez havde styr på tingene, da sidste runde skulle løbes. Lignede dødt løb På opløbssiden trak spanieren fra sine konkurrenter, og det lignede ikke optræk til dramatik, men så skete der to ting. For det første slaskede Estévez lange snørebånd nu hen af banen fra den ene sko, og for det andet kom 23-årige Baala med en flot finish, der kulminerede på selve stregen, hvor det med menneskelige øjne lignede fuldstændig dødt løb. De snørebånd kan meget vel have kostet en spansk guldmedalje, og efter løbet troede først franskmanden, så Estévez, at de hver især havde vundet. De tog begge et flag og begyndte æresrunden sammen - som den måske også burde have været gennemført. Kort efter blev det så oplyst, at franskmanden havde vundet, og Estévez så måbende på sin træner. 'Jeg mangler en smule' Men på flot kollegial vis sagde Estevéz lidt senere, at »løbet var fair nok, jeg manglede bare en lille smule«. Den officielle vindertid var dog stadig 3.45,25 min, for udstyret viser ikke tusindedele, og ikke mange fandt det rimeligt, at der skulle findes en vinder. Og ikke mange skænkede det en tanke, at der også blev fundet en ejer af bronzemedaljen - han hed Rui Silva, Portugal. På kogepunktet under 400-meteren På mændenes 400 meter nåede dramaet ikke samme niveau, men til gengæld kogte stadion over i en helt anden grad, da den superpopulære kæmpe Ingo Schultz (2,01) skaffede det første guld til Tyskland. 27-årige Schultz begyndte først at løbe i 1997, så det er en imponerende indsats af den næsten 100 kilo tunge tysker, der vandt i 45,14 sek. Sølvet gik overraskende til Spaniens David Canal foran forhåndsfavoritten fra Storbritannien, Daniel Caines. Suveræn slovener Jolanda Ceplak gjorde kort proces med sine syv kolleger i 800 meter-finalen hos kvinderne. Hun løb de 750 af meter for sig selv. Efter en omgang førte hun med ca. 20 meter (!), og det kunne feltet ikke gøre noget som helst ved. Sluttiden blev 1.57,65 min., uden at konkurrenceelementet havde været indblandet. Fantastisk opvisning, og måske er der flere rekorder i Ceplak end den indendørs verdensrekord, hun satte i marts i Wien. Svensk aften Og skulle det så blive svenskeraften i Bayern, som der var lagt op til? Mon ikke. Højdespringerne Stefan Holm (2,29) og Staffan Strand (2,27) tog henholdsvis sølv og bronze i en flot konkurrence, hvor de måtte se sig overhoppet af russeren Jevgenij Rybakov, der indtil medaljefordelingen var afklaret overhovedet ikke havde en nedrivning. Hans sluthøjde blev 2,31. Svensk i trespring Men de to svenske springfyre blev også overgået af deres unge landsmand Christian Olsson (22), der endelig fik ram på Jonathan Edwards i en stor konkurrence, da han med en meget stabil serie på 17,16 - 17,44 - 17,42 - 17,43 og 17,53 fortjent vandt guld til Sverige foran Charles Friedek (17,33) og Edwards (17,32). Edwards serverede ellers pligtskyldigt gyset med et meget langt sidste forsøg, men det var én cm overtrådt. Men det er nok for tidligt at tale om et tronskifte - for en uge siden sprang Edwards 17,86 i Manchester, og der er i år stadig revanchemuligheder ved de store Golden League-stævner efter EM.