Alle tyskere, med bare lidt begreb om fodbold, ved nok hvad 'Miraklet i Bern' betyder. Det var den dag, for snart et halvt århundrede siden, da Tyskland sensationelt blev verdensmester ved at slå Ungarn 3-2 i finalen. I 1954 var tyskerne endnu ikke kommet til kræfter oven på verdenskrigen. Men sejren i Bern forvandlede en national depression til jubel og stolthed. Tyskerne følte, at de igen var ovenpå. Dén historie skal der nu blive en spillefilm ud af. Landesorg VM-holdets legendariske anfører Fritz Walter døde for nylig, og der var nærmest landesorg i Tyskland. En af de få overlevende fra dengang er den 70-årige Horst Eckel. Han, der med sine 22 år var yngste mand i die Mannschaft , fungerer som konsulent for instruktøren Sönke Wortmann. Det gælder om at komme så tæt på virkeligheden som muligt. Eckel forsikrer, at skuespillerne alle har en forbløffende lighed med mirakelmagerne, inklusive den navnkundige træner Sepp Herberger. Horst Eckel faldt hen i minder, da han blev konfronteret med den unge skuespiller, der skal fremstille ham på film: »Det er som at se mig selv dengang«. Udmærket boldøje Ud over den fysiske lighed har samtlige de 11 skuespillere faktisk et udmærket boldøje. Instruktøren siger, at allerede efter femte optagelse er han som regel tilfreds med deres præstationer på grønsværen. Enkelte, meget krævende scener, har det dog været nødvendigt at overlade til professionelle spillere. Sönke Wortmann fortæller, at det er en gammel drøm, der nu er ved at gå i opfyldelse for ham. Sit hidtidige ry har han opnået ved at lave en stribe dejlige komedier. Usædvanligt højt budget Denne gang satser han hårdere end nogen sinde. Også økonomisk, et budget på 55 millioner kroner er ret usædvanligt i tysk film. Ved at genskabe 'Miraklet i Bern' tegner Wortmann også et portræt af en arbejderfamilie i Ruhr-distriktet i de knappe efterkrigsår. Faderen vender hjem fra ti års krigsfangenskab i Rusland og genfinder sin søn - der i mellemtiden er blevet 11 år og som derfor oplever sin far som en fremmed person. Drengen er selvfølgelig vild med fodbold. Hans helt er Helmut Rahn fra Essen - manden der scorede sejrsmålet seks minutter før tid. Efter mange trængsler får sønnen overtalt faderen til, at de sammen skal rejse til Schweiz for at se finalekampen. Og undervejs finder de to så omsider ind til hinanden. Sideskilning og føntørret hår Der medvirker masser af statister som fodboldpublikum. For at virke tidssvarende har herrerne måttet finde sig i at få anlagt sideskilning eller få fønbølget håret - og få overdækket tatoveringer, der er alt for moderne. Sönke Wortmann har selv været en passioneret fodboldspiller, han nåede at få kampe i 2. division, men til en professionel karriere rakte talentet ikke. »Jeg var for langsom«. Faderen i filmen spilles af Peter Lohmeyer, der blandt kolleger går under navnet 'Schalke', så behøver man vist ikke sige mere om hans fodboldlidenskab. Filmen får premiere i begyndelsen af 2004. Åbningsscenen kendes allerede: I de fattige efterkrigsår var telefon en uhørt luksus. Men minearbejderne i Ruhr-distriktet var dengang ivrige brevdueholdere, så de lod deres duer overbringe fodboldresultater fra by til by. En smuk optakt til et fodboldeventyr. VM-kampen i Bern er kun fastholdt i få filmsekvenser, alle i sort-hvid. Men en generation senere får vi lov at opleve miraklet i Bern i farver.