Det bliver franske Jacques Santini, der skal løfte fransk landsholdsfodbold op af VM-graven. Det blev klart fredag, da Det Franske Fodboldforbund (FFF) udpegde den 50-årige Santini til ny landstræner. Santini afløser Roger Lemerre, der blev fyret efter de tidligere verdensmestres tre nederlag ved VM-slutrunden i Japan og Sydkorea - heriblandt 0-2-nederlaget til Danmark. Toårig kontrakt Santini har været træner i flere franske klubber Toulouse, Lille, Saint-Etienne, Sochaux og senest Olympique Lyon. Han er ansat på en to-årig kontrakt og skal forsøge at kvalificere Frankrig til EM-slutrunden i Portugal i 2004.
Fodbold: Santini ny fransk landstræner
Lyt til artiklen