Det er svært at holde optimismen nede i den gamle arbejderklub efter årets første træningskamp i Valby Idrætspark. Boldklubben Frem var søndag i kamp mod superligaoprykkerne fra Farum, som var heldig med at få uafgjort 3-3 mod de tidligere kolleger fra 1.d ivision. Det var Farums tredje af fem kampe i forberedelserne til superligadebuten, mens det var Frems første træningskamp efter sommerpausen. Valby-holdet kom foran 3-0 efter to mål af en gammel kending, midtbanespilleren Thomas Thøgersen, som er vendt tilbage til dansk fodbold efter fire år i Portsmouth. Første kamp for Frem i ni år Thøgersen har været væk fra al fodbold i næsten tre måneder, hvor han kun har løbet, roet og cyklet i forsøget på at komme sig efter en knæskade. Kampen søndag var den første for Frem i ni år, og pudsigt nok var Frems træner Ole Mørk også træner i Valby-klubben, da Thøgersen i 1993 tog videre til Brøndby, inden han endte i Portsmouth i den engelske 1. division. »Og han er bestemt ikke blevet dårligere. Han går ind og giver ro og tryghed på holdet. Han sætter en masse kreative ting i gang, og det er en utrolig glæde, at han ikke har mærket noget til sit knæ på trods af meget og hård træning«, siger Ole Mørk. Ikke unødig pressen Træneren vil ikke lægge unødigt pres på Thøgersen op til sæsonstarten i 1. division, men efter præstationen i går han svært ved at ikke at regne ham med blandt profilerne i klubbens bestræbelser på næste år at følge efter Farum op i Superligaen. »Det kan det se ud til. Han har lært af at være i den professionelle verden, så han er lidt mere dirigerende og styrende, end han var, da han forlod klubben. Hvis han ellers slipper for tilbagefald med knæet, så bliver han en rigtig, rigtig stor gevinst for klubben«, vurderer Ole Mørk. Bredere hold Frem-træneren regner med, at Valby-holdet sikrer sig oprykning med en trup, som er blevet bredere, end den var i sidste sæson, og er yderligere styrket med et andet nyindkøb, den tidligere Lyngby-spiller Ayeni Bosun. »Vi skabte i sidste sæson nogle forventninger, fordi vi ved halvårsafslutningen kun lå 4-5 point efter Køge, men så gjorde vi det ikke godt nok i forsvaret. Rent mentalt var vi også lidt skidt kørende, og det hænger også sammen med, at konkurrencen ikke var hård nok på nogle pladser. Det er den blevet nu, kan man se til træning og også i kampen mod Farum, som var rigtig opløftende i betragtning af, at vi kun har trænet i en uge. Taget under ét synes jeg, det ser rigtig godt ud«, siger Ole Mørk, som nævner HFK Sønderjylland, FC Århus, Horsens, Randers og Vejle som de sværeste konkurrenter. Frem spiller sin første kamp søndag 4. august på udebane mod B.93. Valbyholdets næste træningskamp er fredag på udebane mod Brøndby.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























