Brøndbyangriberen Ruben Bagger er gået i gang med sin niende sæson som fuldtidsprofessionel hos mesterklubben, der i øjeblikket er i træningslejr i Tyskland for at forberede sig til superligasæsonen. Og selvom han har imponeret trænerparret Michael Laudrup og John 'Faxe' Jensen med sin store energi og skarphed i afslutningerne - hvilket giver løfter for den nye sæson - så håber Bagger fortsat, at hans gode karriere i Brøndby ikke trækker ud for længe. Målet er en udenlandsk klub »Det er stadig mit mål at få en kontrakt med en udenlandsk klub. På den måde kan jeg tjene de penge, der skal gøre mig i stand til at få en uddannelse, når karrieren er forbi«, siger Ruben Bagger i Brøndbys tyske hovedkvarter. »For selvom jeg er meget tilfreds med min løn i Brøndby, vi er nok de bedst lønnede i dansk fodbold, så giver det danske skattesystem ikke mulighed for at lægge penge til side til en uddannelse. Min ballast er den HF-eksamen, jeg tog før jeg blev fuldtidsprofessionel tilbage i 1994, men den kan jeg dårligt bruge til noget i dag«. Ruben Bagger - der på talenttræner Tom Køhlerts anbefaling kom til Brøndby fra Roskilde i 1993 - spillede det første halve år som amatør, og i det andet var han deltidsbetalt spiller. Hans nuværende kontrakt udløber 31. december i år. Sælges billigt »Klubben har sagt til mig, at den vil sælge mig billigt, hvis der kommer et tilbud. Som 30-årig er jeg jo ikke noget investeringsobjekt, så en klub skal købe mig for det, jeg er værd i en turnering, og fordi den kan anse mig for at være en forstærkning. Jeg har jo en betydelig rutine, og jeg har prøvet det meste i fodbold«, siger Brøndbyangriberen, der virkelig har været pågående i sit spil i træningslejren i Barsinghausen ved Hannover. Ruben Bagger har i sin tid i Brøndby haft tre trænere: Ebbe Skovdahl, Åge Hareide og nu Michael Laudrup - og han har dannet par med bl.a. disse tre angribere, der har fået og sandsynligvis får kontrakt i udlandet: Ebbe Sand, Peter Graulund og nu Peter Madsen. Kontraktforlængelse Men lykkes det ikke for Ruben Bagger selv, så vil han formentlig sige ja tak til den kontraktforlængelse, som klubben har i sinde at tilbyde ham. Ruben Bagger kan i øvrigt blive en central figur i Brøndbyangrebet i efteråret, såfremt Peter Madsen sælges, og klubben beslutter sig for ikke at finde en mulig erstatning før i vinterpausen. I træningslejren i Tyskland har han vist, at han kan udfylde rollen som beslutsom og resolut afslutter. Rygter om Henke TV3 Danmark kunne i øvrigt tirsdag fortælle, at den svenske storspiller Henrik 'Henke' Larsson - der har spillet sammen med Brøndbys nye mand Morten Wieghorst i Celtic i Skotland - er interessant for Brøndby. I hvert fald skulle klubdirektør Per Bjerregaard ifølge TV3 have udspurgt 'Henke' Larssons landsholdskammerat, Mattias Jonson, om dennes - altså Larssons - kontraktforhold i Celtic. »Jeg er bekendt med indslaget på TV3, men jeg kan kun sige, at det har intet på sig«, hedder det i en kommentar fra Per Bjerregaard til Politiken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























