Store atletiknavne har de seneste ti år kastet glans over kvindernes lange sprint, klassikeren 400 meter. Marie-Jo Perec og Cathy Freeman er de mest berømte, men i deres og verdensmesteren Amy Mbacke Thiams samt briten Katharine Merrys fravær har en mexicansk kvinde i årets Golden League-serie udfyldt tomrummet. Og hun lægger ikke skjul på, at hun går efter guldet. Ikke ngoet stort navn Ana Gabriela Guevara, der kommer fra den nordmexicanske bjergby Nogales tæt ved grænsen til Arizona, erobrede bronze ved VM i Edmonton sidste år, men har indtil videre ikke været noget stort atletiknavn. Og selv om hun har vundet sin disciplin ved begge de første Golden League-stævner - i Oslo og Paris - over OL- og VM-sølvvinderen Lorraine Fenton (tidl. Graham), mangler der lige det sidste bevis for høj klasse, der kan bringe hendes distance tilbage i rampelyset: tider under 50 sekunder. Det har både Guevara og Fenton tidligere præsteret, men endnu ikke i år. Guevara kom tæt på i Paris, hvor hun med 50,00 sek. fik noteret årets hurtigste tid. Men da hun stadig har chancen for at få fingrene ned i Golden League-jackpottens 50 kg guld, og verdensmester Thiam for første gang i år dukker op på atletikscenen, bør der være rigelig motivation for mexicaneren i forsøget på at præstere et nyt årsbedste, når hun i aften stiller op ved det tredje Golden League-stævne, Golden Gala i Rom. Vil gøre alt »Jeg er meget tilfreds med stadig at være med i jackpot-konkurrencen, og jeg vil gøre alt for at vinde alle syv stævner og få del i guldet. Golden League er sammen med World Cup i Madrid mine store mål i år«, siger Guevara. Olsson på spring En atlet blandt aftenens mandlige deltagere, der heller ikke kan mangle motivation er den svenske trespringer Christian Olsson, der trods en imponerende sæsonstart og meget flotte serier i både Oslo og Paris, hidtil er blevet overstrålet af den gamle mester - og hans store idol - Jonathan Edwards. Den tilsyneladende utrættelige brite behersker stadig den kunst, der ofte kendetegner store idrætsfolk, nemlig at løfte sit niveau, når det virkelig gælder og der kun er én chance tilbage. Spændende dueller Begge Golden League-møderne har udviklet sig til spændende dueller mellem Edwards på 36 og Olsson på 22, og inden seriens syv stævner er gennemført må mindst én af de to have passeret de 18 meter. Foreløbig er årets bedste 17,75 signeret Edwards i Paris. Edwards er altså ligesom Ana Guevara med i jackpot-kapløbet, hvor også Benjamin Limo (5.000 m), Hicham El Guerrouj (1.500 m/milen), Felix Sanchez (400 m), Gail Devers (100 m hæk), Gabriela Szabo (3.000 m/5.000 m) og Marion Jones (100 m) stadig befinder sig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce