Det kan godt være, at arrangørerne havde valgt at tilgodese deltagerne ved at flytte årets udgave af cykelmotionsløbet Sjælland Rundt fra nat til dag. Til gengæld havde de glemt at ringe til vejrguderne, som sendte millimetervis af regn ned over deltagerne allerede, da startpistolen lød på Køge Havn i går morges klokken 6. 2002-udgaven af det 292 kilometer lange cykelløb var helt igennem en våd affære, og det var først omkring klokken 14, at cykelmotionisterne kunne smide regnjakken og finde de kortærmede cykeltrøjer frem fra baglommerne. 14 dage i et badekar »Det er fint, det er holdt med at regne, men ens hænder ligner jo stadigvæk noget, der har ligget 14 dage i et badekar«, kom det fra Jimmi Hansen, der sad på et par fliser og guflede yoghurt og kylling med ris på depotet i Kirke Stillinge - 168 kilometer og seks timers regnvejrscykling fra Køge. »Det eneste gode, der er at sige om årets vejr, er at det ikke blæser«, supplerede hans makker Per Falch, som var med rundt på ruten for 14 gang. »Jeg kan godt mærke, at jeg har et par ben. Jeg har overhovedet ikke fået trænet i år, men altså, det må jo være her, at rutinen træder ind«, grinede han. »Hvorfor har jeg meldt mig til det her« I det hele taget var humørbaromeret på vej op, da Politiken mødte en del af det cirka 1800 mand store felt i Kirke Stillinge. Regnen havde på de første depoter trukket dybe bekymrede furer i cyklisternes ansigter. »Hvorfor har jeg meldt mig til det her!« »Det er sidste gang, du får mig lokket med!« Standardkommentarer fra depoterne langs ruten, mens motionisterne trillede vestpå mod Storebæltsbroen. »Jamen, jeg har taget sandaler på, for så slipper jeg da for at have vandet inde i skoene. På den her måde kan det da komme væk«, sukkede Anne Røder fra Greve, mens hun stod med en rosinbolle i køen til et af de opstillede klosetter. »Jeg ved ikke, hvorfor der ikke er ret mange kvinder her. Det er egentlig lidt underligt, for der er masser, som triller med, når det er Tøserunden, vi kører«, funderede hun. Kold fadøl Med tørvejr på vejene begyndte rytterne at ramme rutens største udfordring. Elverdamsbakken omkring 50 kilometer fra målet fik rytterne til at åbne munden og hive efter vejret for at få ilt i lungerne. Ansigterne så forpinte ud på toppen af den kilometer lange bakke, uanset om taktikken var den stille og rolige, eller om rytterne havde valgt alternativet med at give sig 200 hundrede procent så langt som muligt. »Uha, det skal blive godt at komme ned på havnen i Køge og få en kold fadøl. Men nu skal vi jo lige i mål - man kan jo gå sukkerkold på det sidste stykke«, konstaterede en realistisk Jimmi Hansen. Sidste ryttere i mål henunder aften Før starten forventede arrangørerne, at de første ryttere ville nå i mål omkring klokken 13.30. Størstedelen af feltet var dog noget længere om det, og først hen under aften kom de sidste ryttere i mål. Til gengæld var smilet mindst lige så stort, som hos dem der havde kørt hurtigt rundt på Sjællands veje, da de trillede over stregen til diplom og kindkys fra koner, kærester og stolte børn.