Det var den høje men spinkle spiller over for den lidt lavere men muskuløse spiller, da Daniela Hantutjova og Serena Williams onsdag mødtes i kvartfinalen. Kvindetennis er domineret af hårdtslående kvinder, og Daniela Hantutjova kunne ikke bryde den dominans. Serena Williams spillede sig i semifinalen med en sejr på 6-3, 6-2 over den langbenede slovak. Daniela Hantutjova blev langt fra blæst ud af banen. Hun udnytter sine 181 cm godt, når hun server, og kan både lægge pres på modstanderen med sin forhånd og baghånd. Kraftfuld Serena Men når Serena Williams lagde alle sine kræfter i slagene, kom den 19-årige slovak ud at løbe - så langt, at lillesøster Williams ofte kunne knytte næven og opmuntrende skrige 'come on' til sig selv. Daniela Hantutjova havde sine chancer og spillede en god kamp, men hun havde problemer med at bryde den 2. seedede amerikaners stærke serv - og netop serven, mente Hantutjova var det afgørende i kampen. Mauresmo møder Serena Serena Williams skal i semifinalen møde en anden hårdtslående kvinde, Amelie Mauresmo, der på Center Court onsdagmødte endnu en af de muskuløse tennisspillere, der findes i toppen af kvindernes verdensrangliste: Jennifer Capriati. Den kvartfinale vandt Amelie Mauresmo på overlegen vis. Den 9. seedede franske tennisspiller, der fylder 23 år i morgen, vandt 6-3, 6-2 på en time, men kampen strakte sig over to timer på grund af regn. Tre pauser Fire timer forsinket gik de to spillere ind på Center Court og spillede dagens første point overhovedet. Men de kvikke grønklædte banehjælpere stod parate, og et lille kvarter senere kom de springende ind på banen og havde på få sekunder beskyttet det grønne græs mod vand. Og det var ikke første gang, at referee Alan Mills måtte sende de unge hjælpere på banen for at hive presseningen hen over banen. Alan Mills havde en af sine travlere dage og så flere gange bekymret op mod den truende sorte himmel. Tre ture i omklædningsrummet Tre gange måtte Amelie Mauresmo og 3. seedede Jennifer Capriati genoptage spillet efter at have været en tur i omklædningsrummet. »Det var hårdt. Men det er det samme for alle, alle må leve med det. Man bliver bare nødt til at erkende, at dette er Wimbledon«, sagde Jennifer Capriati, der aldrig spillede sig ind i kampen. »Jeg synes ikke rigtig, at jeg fik en chance for at spille. I første sæt fandt jeg ingen rytme overhovedet, fordi vi så mange gange måtte gå til og fra banen. Og når du spiller mod en, der spiller så godt, så lægger det yderligere pres på dig«, sagde Capriati, der ved stillingen 1-4 i 2. sæt fik behandling for en forstrækning i skulderen. Men hun mente ikke, at den var skyld i nederlaget. Imponeret Capriati Jennifer Capriati var imponeret af sin modstanders spil, specielt hendes serv, og mener ikke, at Amelie Mauresmo tidligere har spillet så stabilt. Det var Amelie Mauresmo enig i. »Jeg tror ikke, at jeg i det mindste på dette underlag har spillet bedre, end jeg gjorde i dag, og jeg er meget glad for min stabilitet. Fra start til slut holdt jeg fast, og jeg tror, at det i dag var afgørende«, sagde Amelie Mauresmo, der aldrig tidligere er nået så langt i Wimbledon. Henmans kamp udskudt Regnen har i de seneste dage tyndet ud i mængden af mennesker på Henman Hill, som bakken ved den opstillede storskærm kaldes. Men mange englændere, der havde trodset regnen og stillet sig i kø fra morgenstundem havde håbet at se deres favorit Tim Henman i sin kvartfinale mod Andre Sa. De fik en smule at se, men på grund af regn og mørke blev den kamp afbrudt og udskudt til i dag efter 1. sæt, som Henman dog vandt 6-3.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























