Chris Christoffersen blev ikke valgt i NBA-draften. Den 2,18 meter høje danske center, der i vide kredse i det amerikanske basketballmiljø blev tilskrevet gode chancer for at gøre professionel karriere i USA, må i første omgang udsætte sit NBA-eventyr. 23-årige Christoffersen fra Aarsballe på Bornholm var nemlig ikke blandt de 57 unge talenter, der natten til torsdag dansk tid i Madison Square Garden i New York fik sit navn råbt op i NBA-klubbernes udvælgelse af nye spillere til den kommende sæson. En overraskelse Christoffersens manglende udtagelse kom som en overraskelse for flere tilstedeværende amerikanske basketballjournalister. Selv tog dem unge dansker imidlertid situationen ganske afslappet, da Politiken talte med ham umiddelbart efter draftseancens afslutning. "Jeg var forberedt på, at dette kunne ske, så jeg tager det helt roligt", forklarede Chris i mobiltelefonen fra Eugene, Oregon. "Nu er jeg indstillet på at tage til Europa og spille basketball. I løbet af et par uger ved jeg måske hvor. Det skal jeg i gang med at tale med min agent om nu." Selvom NBA-udtagelsen glippede i New York, kan Chris Christoffersen stadig nå at få en plads i den eftertragtede liga på et senere tidspunkt. Flere NBA-klubber har udvist interesse for ham - i ugerne op til draften var han til prøvetræning 10 forskellige steder i USA - og vil givetvist følge den høje bornholmske centers udvikling i europæisk basketball i den kommende sæson. Mange ikke-amerikanere Selvom navnet Christoffersen blev forbigået, vrimlede det alligevel med ikke-amerikanske navne på draftlisten. Ikke færre end 17 af de 57 udvalgte spillere var udlændinge, et usædvanligt højt antal i basketballsportens hjemland. Ganske som forventet blev Yao Ming fra Kina årets førstevalg. Den 2,26 meter høje center fra Shanghai skal spille for Houston Rockets i den kommende sæson. Forud er gået lange, seje forhandlinger mellem den 21-årige kineser, Rockets og Kinas basketballforbund. Løsningen blev, at Yao Ming sandsynligvis først tilslutter sig Houston-holdet mod slutningen af oktober - få uger før NBA-sæsonstarten - når han har fuldført de asiatiske mesterskaber med det kinesiske landshold. Den største overraskelse Draftens største overraskelse indtraf, da Indiana Pacers med det 14.valg udtog Frederick Jones. Det var forventet, at den 23-årige guard først ville blive råbt op midt i anden runde, men Pacers ville det anderledes. "Jeg er utroligt glad på Freddies vegne", udtalte Chris Christoffersen. De to spillere var holdkammerater på University of Oregon gennem fire år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























