Stig Tøftings arbejdsgiver, Bolton Wanderers, kræver nu en forklaring på weekendens voldsepisode på en café i København. Klubben vil gerne høre fra alle sagens parter, før ledelsen tager stilling til den tidligere landsholdsspillers fremtid i klubben. Tidligere i dag udsendte Bolton ellers en udtalelse, hvor klubben erklærede, at Stig Tøfting uden problemer kan vende tilbage til sit arbejde i England, da de to forurettede parter i weekendens hændelse ikke længere ønsker at gøre episoden til en politisag. Klubben blev dog efterfølgende underrettet om, at politiets sigtelse mod Stig Tøfting ikke frafalder af den grund. Bolton Wanderers understreger, at klubben kendte til Stig Tøftings voldsdom fra 1999, da man hentede ham til England i februar. Anholdt og sigtet for vold Den netop afgåede landsholdspiller Stig Tøfting blev natten til søndag anholdt og sigtet for vold efter slagsmål på Cafe Ketchup i den indre by i København. Ved en afskedsmiddag med VM-holdets chefkok, Per Thøstesen, hvor flere af de danske VM-spillere var samlet, nikkede Stig Tøfting ifølge Ekstra Bladet caféens bestyrer en skalle efter en kort diskussion. For øjnene af 200-300 gæster på caféen blev Tøfting herefter bortvist fra stedet, men uden for caféen slog han en knytnæve i tindingen på køkkenchefen, der herefter måtte køres på skadestuen med en ambulance. Kort efter blev Stig Tøfting anholdt af civilklædte politifolk, og efter flere timers afhøring kunne han forlade politistationen. Sigtes for to tilfælde af vold Stig Tøfting er nu sigtet efter straffelovens voldsparagraf, der kan give ham op til halvandet års fængsel. Tøfting nægter sig skyldig, men har ellers ingen kommentar til voldsepisoden. Han har dog givet stedets ejere en uforbeholden undskyldning. De to forulempede medarbejdere på Café Ketchup erklærede mandag, at sagen er afsluttet, efter Stig Tøfting har givet dem en uforbeholden undskyldning. DBU vil ikke kommentere episoden DBU's informationschef Lars Berendt ønsker ikke at kommentere den aktuelle sag. »DBU har ingen kommentarer til den aktuelle sag. Men vi er tidligere blevet stillet spørgsmålet om rene straffeattester, og DBU har den holdning, at hvis en spiller har haft et udestående med samfundet, så må samfundet tage sig af det. Så har DBU intet at spørge om« siger Lars Berendt til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























