Le Mans: Dansker vil skrive historie

Lyt til artiklen

Den danske racerkører Tom Kristensen skal starte 24 timers Le Mans fra andenpladsen, men fredagens tidskørsel tyder på, at den danskkørte Audi R8 racersportsvogn alligevel er banens Et kig på vinderlisten af det berømte 24-timersløb i Le Mans er som at bladre i motorsportens historiebog. Store navne side om side med de mere ukendte, som for længst er gået i glemmebogen. hurtigste. På en fremtrædende plads i annalerne står et dansk navn - Tom Kristensen. Og nordjyden kan, hvis han i morgen eftermiddag vinder langdistanceklassikeren for tredje gang i træk og fjerde gang i alt komme op blandt de aller største i det hårde game. Jacky Ickx (6), Derek Bell (5) samt Yannick Dalmas, Olivier Gendebien og Henri Pescarolo (4) er det selskab, 34-årige Tom Kristensen kan havne i med endnu en triumf i verdens hårdeste sportsvognsløb. »Vi er her for at skrive historie«, konstaterer Tom Kristensen kort og godt over for Politiken efter han har mødt verdenspressen i et telt, hvor temperaturerne faretruende nærmede sig kogepunktet, og hvor det dramatiske højdepunkt kom, da en tjener snublede og tabte en bakke fyldt med glas for fødderne af den danske racerstjerne. Audi, som Tom Kristensen kører for, kan med en sejr vinde det imponerende Le Mans-trofæ til ejendom, og det har den tyske bilgigant med tre potentielle vinderbiler sat alt ind på at opnå. Den 34-årige dansker kan dog skrive et helt specielt kapitel i Le Mans-historien, da han sammen med sine medkørere Frank Biela og Emanuel Pirro kan blive den første trio, der har vundet løbet tre år i træk i den samme bil. Må starte som nummer to Det bliver dog ikke fra poleposition, Tom Kristensen og co. skal forsøge at køre sejren hjem. Trods en række gode forsøg må Audi nr. 1 starte som nummer 2, men det tager i hvert fald Pirro og Biela som et godt tegn, fordi der er fra den position, de både i 2000 og 2001 sikrede sig sejren. »Jeg ville gerne have haft pole, men jeg må bøje mig for Rinaldo Capello. Det er ikke tilfældigt, han for andet år i træk kører hurtigst. Jeg er dog tilfreds, hvis vi står med sejren i morgen, og så er der ingen, der husker, hvem der fik trofæet for polen«, siger Tom Kristensen. Det faktum, at den dansk-tysk-italienske trio med en sejr kan blive historie, regner Tom Kristensen ikke med får indflydelse på udfaldet af løbet. Han afviser, at der kan blive tale om teamordrer, hvis Audi nr. 1 stadig er med i løbets afsluttende fase uden at vide. »For mig er det selvfølgelig vigtigst, at Audi nr. 1 vinder, men det er det ikke for Audi. De vil vinde uanset hvem der sidder i bilen«, siger Tom Kristensen. Han regner med, at en Audi vinder løbet. »Audi skal i hvert fald løbe ind i ganske alvorlige problemer med alle tre biler for ikke at vinde, men generelt tror jeg det bliver tættere end de tidligere år, fordi både Bentley og MG har fået nogle gode biler«, mener Tom Kristensen. Biela starter løbet Det bliver tyskeren Frank Biela, der starter løbet i dag kl. 16, og først mellem kl. 18 og 20 forventer Tom Kristensen at indtage sin plads i det varme sæde. Som alle topidrætsfolk er Tom Kristensen ikke decideret nervøs før den store opgave, men han kan dog godt mærke løbet nærmer sig. »Adrenalinen er begyndt at komme i kog, men min nervøsitet er bestemt positiv, og den er kun med til at gøre mig mere fokuseret«, siger Tom Kristensen. Danskers bil stod i flammer For løbets anden danske deltager, Jan Magnussen, var løbet lige ved at være slut, før det kom i gang. I den sidste del af kvalifikationen sent torsdag aften, da amerikaneren Bryan Herta sad i Panoz-raceren, knækkede en olieledning. Og da væsken ramte udstødningen, brød bilen i brand og kom drønende ned af målstrækningen som en ildkugle. Da Herta ville bremse, trådte han blot pedalen i bund uden resultat, og han måtte parkere i noget grus tæt på en flok brandmænd. Ingen kom til skade, men Panoz-raceren så ikke godt ud. Kl. 5 i går morges besluttede holdets chefmekaniker dog, at det skulle være en gammel løgn og med en stor holdindsats blev bilen gjort klar til starten i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her