Endnu engang har det amerikanske cykelfænomen Lance Armstrong tilrettelagt sin sæson perfekt. Og når Tour de France slutter om ca. halvanden måned i Paris, vil han for fjerde gang i træk trone øverst på sejrsskamlen. Den påstand forekommer ikke synderligt risikabel med de lysende signaler, US Postal-kaptajnen udsender efter i går i Geneve at være hyldet som en suveræn vinder af Criterium du Dauphiné Libéré - det otte dage lange etapeløb, Armstrong i år har valgt som den grundlæggende konkurrenceaktivitet i den afsluttende fase op til Touren. Ganske vist blev han undervejs klart besejret på en 41 km enkeltstart af colombianeren Santiago Botero (Kelme), men det formår på ingen måde at forstyrre amerikanerens nattesøvn - specielt ikke efter at han i Alperne formåede at sætte samtlige rivaler på plads. Tilbage til det gamle mønster Med deltagelsen i Dauphiné Libéré er Armstrong vendt tilbage til det mønster, han også fulgte op til sine to første, succesrige Tour de France- felttog, mens han sidste år valgte en lidt anden model, uden at det dog skabte den mindste slinger i valsen. I 1999, da endnu ingen i den vildeste fantasi havde forestillet sig, at Armstrong efter sin overståede kræftsygdom skulle kunne afsløre sig som en uovervindelig etapeløbshersker, havde han også Dauphiné Libéré på programmet. Han vandt prologen, men holdt sig med et slutfacit som nr. 8 en anelse tilbage i klassementet, hvilket bl.a. kan skyldes, at den daværende holdkammerat Jonathan Vaughters var helt fremme i forreste linie. Vaughters lignede en vinder Vaughters lignede en samlet vinder efter at have triumferet på bjergenkeltstarten på Mont Ventoux, men måtte i den sidste ende se sig slået af Alexander Vinokourov. Året efter var det også den kollektive succes, Armstrong satsede på, og denne gang lykkedes det, eftersom Tyler Hamilton vandt løbet, mens Tour-kongen selv blev nr. 3. Og sidste år foretrak Armstrong så Schweiz Rundt, hvor han efter sejr på 8. etapes enkeltstart også var urørlig i klassementet. I går i Geneve havde Armstrong følgeskab på podiet af holdkammeraten Floyd Landis og franskmanden Christophe Moreau (Credit Agricole). Landis har på det seneste afsløret bemærkelsesværdige kvaliteter, og han kan vise sig at blive en ny stærk løjtnant for texaneren i Touren. Men egentlig ser det mere og mere ud til, at Armstrong kan klare de tre ugers strabadser stort set på egen hånd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























