Cykling: Hamilton tabte tid på sidste bjerg

Dagens etapevinder i Giro d'Italia er russeren Pavel Tonkov. - Foto: AP
Dagens etapevinder i Giro d'Italia er russeren Pavel Tonkov. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Efter næsten syv en halv time i sadlen på Giro d'Italias længste og hårdeste bjergetape på 225 kilometer slæbte CSC Tiscalis Tyler Hamilton sig i mål foran de fleste af sine konkurrenter til den lyserøde førertrøje - men desværre for Hamilton kunne han ikke følge med Paolo Savoldelli (Index-Alexia), der er ny mand i trøjen. Savoldelli, der er holdkammerat med danske Bo Hamburger, stak fra Hamiltons gruppe omkring halvvejs på den 20 kilometer lange stigning op mod Folgaria. Amerikaneren forsøgte at følge med, men den stærkt kørende italiener var umulig at fange. Da Mapei havde trukket hovedgruppen opad i ti af de sidste tyve kilometer mod mål, viste Cadel Evans i den lyserøde førertrøje i et øjeblik svaghedstegn. Så stak Tyler Hamilton, som ellers havde ligget klistret til Evans' baghjul på hele stigningen. Riis: For tidligt angreb Men angrebet kom måske for tidligt, vurderede Bjarne Riis bagefter over for Ritzau. »Umiddelbart var det for tidligt at køre. Tyler skulle have ventet til det flade stykke«, sagde Bjarne Riis om bjerget Passo Coe, der på et tidspunkt blev en smule fladt for derefter at stige igen. Tyler gik sukkerkold Selv siger CSC Tiscalis kaptajn, at han følte, han havde alt under kontrol selv med fem kilometer tilbage af den hårde stigning. Men hans ben var så gode, at han ikke tænkte over at få tilstrækkeligt med sukker puttet i kroppen på nedkørslen inden stigningen. Det kom til at koste. »Det er lidt en bittersød fornemmelse, at Dario Frigo, Cadel Evans og Aitor Gonzalez røg ned i dag. De betalte nok nogle regninger fra bjergetapen onsdag. Jeg havde det rigtig godt med fem kilometer igen og har så gode ben, at jeg glemmer at spise og drikke nok. Da Paolo Salvoldelli rykker, går jeg med, men tror, at tempoet er for højt til, at han kan holde det. Så kører jeg konservativt, men da jeg hører, at han fortsætter, så prøver jeg igen, men er færdig«, forklarede Tyler Hamilton. Hvor meget Tyler Hamilton kan nå at hente på lørdagens enkeltstart, ønsker han ikke at vurdere. »Der kommer en hård etape fredag, og jeg vil ikke tage stilling til, om det kan nås. Men jeg vil give den alt, hvad jeg kan på enkeltstarten«. Russisk etapevinder Vinder af etapen blev russeren Pavel Tonkov. Tyler Hamilton er nummer tre i den samlede stiling, 1,28 minutter efter Savoldelli og 55 sekunder efter Pietro Caicchioli (Alessio) på andenpladsen. Den amerikanske kaptajn på CSC Tiscali kom i mål fire minutter efter dagens etapevinder, russeren Pavel Tonkov (Lampre). Dagens 222 kilometer lange etape begyndte på Corvera in Badia og sluttede med løbets stejleste afslutning på Folgaria-bjerget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her