Han elsker udfordringer, 23-årige Joachim Persson, og hans erklærede mål er at blive verdens bedste og vinde VM og OL. Sådan, hverken mere eller mindre, og det skal hans ambitioner heller ikke være, siger badmintonlandstræner Steen S. Pedersen.
»Joachims styrke er hans indstilling. Han har en utrolig vilje, og han arbejder meget med sin psyke. Han er god til at finde ud, hvad han mangler, og hvad han skal blive bedre til. Han er ikke noget specielt boldtalent, selvfølgelig er han god, men det er på indstilling og selvbevidsthed, han vinder«, siger Steen S. Pedersen.



























