Igen og igen har det samme mantra lydt i den danske lejr inden søndagens testkamp mod Tunesien: »Og så skal vi naturligvis undgå skader«. Men hvordan bestræber man sig allerede inden en fodboldkamp bedst på at undgå skader? »Først og fremmest bestræber man sig ikke særligt på det. Faktisk er den bedste metode at tage kampen 100 procent seriøst, for hvis man først begynder at tænke på ikke at blive skadet, så trækker man sig måske ubevidst lidt i tacklingerne, og så er det netop, at skaderne opstår«, siger landsholdets assistenttræner, Michael Laudrup. Han var selv med, da Per Frimann før VM-slutrunden i Mexico i 1986 blev så slemt ankelskadet i den afsluttende testkamp mod Colombia, at det daværende stortalent ikke kunne deltage i slutrunden. Lige præcis det spor skræmmer imidlertid ikke så meget. »Jeg kan huske, at Per blev sparket ret hårdt ned og kurede ud på noget jord, men fodbold er på den måde et spil med risici, og selvom det var dybt uheldigt, så kunne han ikke selv have gjort noget for at undgå skaden. Der vil altid kunne ske noget«, siger Michael Laudrup, som dog peger på ét punkt, hvor der i dagens testkamp ikke bliver taget nogen chancer. »Lige så snart, der er en spiller, som mærker bare det mindste problem et eller andet sted, så tager vi ham selvfølgelig ud med det samme. Sådan kan vi selvfølgelig forebygge, men der er mange forskellige slags skader, og en del kan man bare ikke gardere sig imod«.