En og anden har nok udstedt et lettelsens suk, da den unge hedspore Juan Pablo Montoya lørdag drønede rundt i Monacos gader hurtigere end nogen anden og derfor starter forrest i dagens traditionelle Formel 1-grandprix i fyrstedømmet. Dermed blev Ferraris enestående dominans hidtil i denne sæson brudt, og efter det kontroversielle løb for to uger siden i Østrig, hvor Rubens Barichello nærmest på målstregen forærede sejren til sin holdkaptajn, Michael Schumacher, kan lørdagens resultat kun være med til at genoprette lidt af den skade, skandalen i alpelandet forårsagede. Williams atter forrest Med et superforsøg fik Juan Pablo Montoya sin Williams-BMW op i de rette opdrejninger, og ikke siden jubelsæsonen 1997, hvor Jacques Villeneuve blev verdensmester, har en Williams startet forrest i Monaco. Dengang var det tyskeren Heinz-Harald Frentzen. Ferrari har hele weekenden haltet efter de hurtigste biler, og Michael Schumach-er formåede kun at køre tredjehurtigste tid. Da det er så godt som umuligt at overhale i Monaco, kan den firedobbelte verdensmester næsten kun håbe på teknisk uheld hos konkurrenterne, hvis han skal vinde for sjette gang i denne sæson. Schumacher har vundet hele fem gange i Monaco og kan med en sejr nå op på navnkundige Ayrton Sennas seks triumfer i det mest prestigefyldte grandprix i hele kaldenderen. Samtidig er det hans løb nummer 100 for Ferrari. Klage fra Schumacher Michael Schumacher klagede efter kvalifikationen over, at han havde fået noget i det ene øje, og det skulle angiveligt have bremset tyskeren. Tidskørslen gav lidt opmuntring for det hårdt plagede McLaren-team, da David Coulthard var næsthurtigst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























