Der ser ud til, at den 23-årige Mads Vibe-Hastrup for alvor har fundet formen. På dagens første runde af golfturneringen Deutsche Bank Open i Heidelberg blev han sammen med Steen Tinning bedste dansker med en runde i to slag under par. Mads Vibe-Hastrup klarede i sidste uge for første gang cuttet på European Tour, da han spillede sig hele vejen igennem på The Belfry i England. I dag leverede han seks birdies og fire bogies, hvilket resulterede i en delt 24. plads sammen med Steen Tinning, der brugte samme antal slag efter fem birdies og tre bogies. Den direkte duel mellem Thomas Bjørn og Tiger Woods blev klart vundet af amerikaneren, som gik en runde i 69 slag og ligger på en delt 15. plads, mens Thomas Bjørn måtte tage til takke med en delt 87. plads efter en runde i 73 slag - en over par. Samme præstation blev leveret af Søren Hansen, mens det gik lidt bedre for Søren Kjeldsen og Anders Hansen. De gik begge første runde i banens par og ligger delt nummer 63. Tyskeren Alex Cejka har lagt sig alene i spidsen med en runde i otte slag under par.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce