Cykling: Hamburger klarede krisen

Lyt til artiklen

Efter rædselsdøgnet med styrt og så voldsomt et maveonde, at det var ved at tvinge ham til at opgive, kunne Bo Hamburger på onsdagens 232 km lange 4. etape i Giro d'Italia fra Esch sur Alzette til Strasbourg konstatere, at han tilsyneladende har klaret sig gennem krisen. I hvert fald var den 31-årige danske professionelle cykelrytter ved godt mod, umiddelbart inden han onsdag aften satte sig i flyet, der bragte Giro-feltet fra Frankrig til Norditalien, hvor strabadserne fortsætter i morgen. 'Jeg følte mig tom' »Selv om etapen i starten langt fra var så nem, som det på forhånd så ud til på grafikken, slap jeg helskindet fra den. Jeg følte mig godt nok noget tom, men det er jo ikke så mærkeligt i betragtning af, at maven var helt tosset i tirsdags. Nu håber jeg, det er overstået, og det skal gøre godt med en hviledag, inden vi tager fat igen«, siger Bo Hamburger. Ewan ti cm foran Super-Mario Australieren Robbie McEwen (Lotto) pillede på dagens etape ved Mario Cipollinis (Acqua&Sapone) status som urørlig i massespurterne. Ganske vist var det kun 10 cm i australierens favør, der skilte de to på stregen. Men i modsætning til 1. etape kørte Cipollinis holdkammerat Giovanni Lombardi denne gang reglementeret og generede ikke McEwen, da han slog ud. Det var australierens 11. sejr i denne sæson, og han bragte sig dermed alene i spidsen på listen over årets mest vindende ryttere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her