Hvis sportsdirektør Kim Andersen ikke kan få en af sine egne Team Eds-fakta ryttere først over stregen i sæsonens to største endagesløb på dansk grund, Grand Prix Midtbank i Herning lørdag og CSC Classic i Århus søndag, håber han, at det i stedet er den hjemlige rival CSC Tiscali, der besætter pladserne øverst på sejrspodiet. »Jeg mener bestemt, at vi i begge løb stiller med så stærk en besætning, at vi vil kunne vinde. Det håber man jo altid på, men jeg synes virkelig, det er realistisk, når man tænker på, hvor godt det er gået i den seneste tid. Men CSC Tiscali har utvivlsomt de samme mål, og det eneste, der ikke må ske, er, at løbene udvikler sig til en duel mellem de to danske hold, så andre kan lukrere af det, som det skete sidste år i Grand Prix Midtbank. Jeg vil da langt hellere se en rytter fra CSC Tiscali vinde end en repræsentant fra gæsterne«, siger Team EDS-fakta bossen Kim Andersen. »Jeg tror på, at vi i dag i Herning har gode bud på sejr i Kurt-Asle Arvesen, Marcus Ljungqvist og Magnus Bäckstedt. Sidstnævnte er først ved at være tilbage på toppen efter en overstået sygdomsperiode, men han er en af de trumfer, vi vil spille ud i dag. Generelt er Marcus Ljungqvist nok den, der kører stærkest lige i øjeblikket, men jeg regner også med, at Allan Johansen vil markere sig i morgen. Han er i hvert fald meget opsat på det«. Gode muligheder De to danske firmahold har i weekenden glimrende muligheder for at score yderligere point til verdensranglisten, og det eneste gæstende mandskab, som kan true dem, hvis ellers alt går som forventet - og det gør det sjældent - er Mapeis talent-hold anført af den tidligere dobbelte schweiziske juniorverdensmester Fabian Cancellara. CSC Tiscali møder både i Herning og i Århus med en opstilling, som burde kunne give gevinst. I hvert fald må det være på tide, at ryttere som Jakob Piil, Michael Sandstød og Michael Blaudzun træder frem i front. Lørdag er desuden den hollandske klassikerspecialist Tristan Hoffman et vindemne, mens Laurent Jalabert søndag fortsætter sit comeback ovenpå sin månedlange pause og måske kan udnytte den trods alt bløde modstand på landevejene omkring Århus til at genoptage årets sejrsserie. Farvel til Michaelsen I Romandiet Rundt sagde Lars Michaelsen fredag farvel, uden at det dog får indflydelse på hans deltagelse i Giro d'Italia. »Jeg har de seneste dage haft problemer med det ene knæ, og i det vejr, vi har her, med kulde og regn, ville det kun blive værre, hvis jeg fortsatte. Jeg tror, arrangørerne af Romandiet Rundt bliver nødt til at afkorte lørdagens etape, for forholdene er så umenneskelige, at mange er fristet til at stå af for ikke at sætte deres muligheder i Giro d'Italia over styr«, siger Lars Michaelsen. Sejr til Lombardi Fredagens etape bød på endnu en spurtsejr til italieneren Giovanni Lombardi (Acqua&Sapone), og CSC Tiscalis Carlos Sastre følger fortsat godt med. Han er nr. 19 med et minus på 35 sek. til den førende italiener Dario Frigo (Tacconi Sport), men i dag kan løbets hårdeste etape vende op og ned på det hele.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.