Sagen var klar for Skjern, der søndag fik et mægtigt moralsk løft gennem den imponerende finalesejr i EHF Cuppen i håndbold: Hvis muligheden for at nå blandt de fire slutspilshold, der skal kæmpe om det danske mesterskab, skulle virkeliggøres, så skulle jyderne besejre GOG på udebane - alt mens Helsinge skulle magte at slå favoritten Virum, der havde et enkelt point i forspring. Forbavsende nok formåede Helsinge, der intet havde på højkant, at udspille Virum, som altså havde en slutspilsplads oppe på den grønne dug. Chanceløse Men Skjern tog ikke imod den hjælpende hånd - den vestjyske klub var tilsyneladende rigeligt tilfredse med den champagnesejr, der også udløste en deltagelse i næste års turnering. For jyderne havde aldrig noget at sige mod GOG, der førte 18-7 ved pausen, og som konsoliderede sin andenplads i grundspillet med en sejr på 28-22. Skjerntræner Anders Dahl-Nielsen havde altså intet 'til gode' på venskabs-kontoen hos den fynske træner Bent Nyegaard. Store smæk til Virum I kampen i det nordsjællandske faldt Virumforsvaret sammen i anden halvleg. Helsinge, der i princippet kunne være 'ligeglade', spillede noget af sit bedste og vandt så stort som 37-27 - uden at kunne bruge sejren og de to pint til andet en opbygning af selvtilliden forud for de kommende kvalifikationskampe. »Det var sidste hjemmekamp i grundspillet, og holdet ville godt vise sig fra sin bedste side. Og da Virum samtidig startede nervøst og flere af holdets bedste folk havde noget nær en off-day, så gik det, som det gjorde«, fortalte Helsinges landsholdsspiller Michael Hoffmann, der endnu engang sad over og altså ikke medvirkede til storsejren. Trist Hoffmann »Vores træner mener åbenbart ikke, at jeg er god nok til truppen. Han har ikke fortalt mig, hvad jeg gør galt, men jeg prøver at holde gejsten oppe til de kommende kvalifikationskampe til Håndboldligaen«, lød det fra Hoffmann - som håber på at spille i udenlandsk klub i næste sæson. Topscorer hos Helsinge var Bo Stage, der nettede syv gange, og som i øvrigt forlader klubben efter denne sæson for at spille i Lyngby.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce