Søren er stadig bedst placerede dansker i European Tour-turneringen Canarias Open de España i Las Palmas, men Store Bededag blev til Store Skifteedag for en hel del af golfspillerne på Gran Canaria. Helt grelt stod det til med Søren Hansen, der efter førstedagens føring var på nippet til ikke at klare cuttet, da det begyndte at snerpe sammen mod slutningen af fredagens anden runde. Ustadig Hansen Efter en første runde i seks under par gik Søren Hansen fredag seks over par. Altså en forskel på tolv slag. Den nærmeste til at gå så forskellige runder var englænderen David Gilford, som efter førstedagen havde delt føringen med Søren Hansen, men fredag var Gilford et enkelt slag bedre end danskeren, der nu er nummer 42 med sin score i par. Tæt på at ryge ud Søren Hansen var helt nede og runde faren for at ryge helt ud, men en birdie på næstsidste hul fik afværget den risiko. Søren Hansen startede ellers dagen udmærket med en birdie, men under vejs blev det til to dobbeltbogeys og fire bogeys. Kjeldsen overrasker - sig selv Både Søren Kjeldsen og Anders Hansen brugte fredag 71 slag, og selv om Søren Kjeldsen således brugte to slag flere end på førstedagen avanecerede han fra 19.-pladsen til bedste dansker som nummer 10. Til hans egen forbavselse. »Jeg har ikke spillet speciel godt, men putteren fungerede og det reddede en fornuftig score. Selv om forholdene var lidt besværlige derude, så overrasker det mig, at det rækker så langt«, konstaterede Søren Kjeldsen, hvis største bedrift var en eagle på banens 'gavehul' - det andet. Efter 19 eagles og 212 birdies i løbet af de to runder havde feltet som helhed et gennemsnit på 4,22 slag på par 5-hullet. Anders Hansen havde nøjagtig samme recept på sin 71-runde som Søren Kjeldsen: en god putter, der reddede ham fra en del truende bogeys, og han er næstbedste dansker som nummer 24, mens Søren Hansen og Steen Tinning deler en placering som nummer 41. Talent floppede - igen Dagens skrækhistorie blev derimod endnu en gang Mads Vibe-Hastrup, der for syvende turnering må rejse videre uden at have tjent en eneste euro. Optimismen efter førstedagens runde i par blev ellers skærpet med birdies på fredagens første to huller, men dobbeltbogeys på femte og sjette blev starten på nedturen, der med yderligere fire bogeys resulterede i en slutplacering som nummer 110, tre slag fra det forjættede cut, han hidtil har jagtet forgæves. Sergio Garcia i front Cut og økonomiske vanskeligheder er derimod fortid for den 22-årige verdensstjerne Sergio Garcia, der bare glæder sig over i en uges tid at være vendt tilbage i sit hjemland og til spansk mad. Ind i mellem måltiderne bliver der da også tid til at spille golf, og med en bogeyfri runde fredag i 68 slag har han sat kursen mod turneringens førstepræmie på 287.000 euro (ca. 2,1 mio. kr.). Det kan han få ret mange portioner paella for.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager