Der var intet savsmuld i manegen, men der var masser af underholdning og gallastemning på Brøndby Stadion, da vestegnens artister smed bekymringens kapper og spillede med en frigjorthed, der holder Superligaens tophold fast i sadlen. AB, der havde regnet sig frem til den rette internationale kombination på holdet, blev udspillet på kryds og tværs, og Brøndby kan nu - efter to sejre på stribe - ikke længere fastholde FC København i rollen som det absolut klare favorithold til mesterskabstitlen. Overbevisende spil Det overbevisende spil i anden halvleg fjernede definitivt krisepræget hos Brøndby, der i den første kamp under nødtræner Tom Køhlert - sejren i Aalborg forrige søndag - kæmpede sig til et moralsk og selvtillidsmæssigt overskud. Søndag var opgaven så at markere sig som det spilstyrende hold, det skabende og bestemmende, for at vinde på hjemmebane. For det er noget, et hold som Brøndby skal, som Tom Køhlert udtrykte det efter kampen. Bagger indledte Betingelserne var gode gennem det mål, som Ruben Bagger satte ind efter 10 minutters spil på Peter Madsens følsomme frispilning. Brøndby mødte AB-spillerne højt på banen, erobrede mange bolde og skabte sig gode kontra-muligheder - som imidlertid ikke blev udnyttet, fordi fejlafleveringerne var for udtalte. Mange boldtab Det gjaldt begge hold i første halvleg, der var en vis tøven i beslutningerne, og det udløste mange boldtab. I den fase af kampen viste Peter Madsen sig fra sin bedste side. Ikke alt lykkedes for den flittige angriber, bestemt ikke, men han prøvede mange frække detaljer, som overraskede modstanderne - og han var manden bag flere glimrende afleveringer, der havde fortjent en bedre skæbne. AB i opløsning I det første kvarter af anden halvleg gik det helt galt for AB. Thomas Lindrup, der på sine bedste dage - og en sådan havde han søndag - er en dribler, der kan skabe forvirring i en svingdør, førte sig udfordrende frem. Det er dét, han kan. Og dét han skal koncentrere sig om. Det mener fløjkollegaen, svenske Mattias Jonson, uden tvivl også, for det var cirkus-løjer fra Lindrups side, der førte til to Jonson-hovedstødsmål. Jonsson i hopla Det ene, til 2-0, blev stødt direkte ind, det andet, til 5-0, havde dog Peter Madsens pande som blød mellemstation. Mattias Jonson scorede også til 3-0 på Baggers frispilning - og svenskeren var manden, der sendte Peter Madsen af sted til 4-0 målet. Kunne være gået værre for AB Flot show af Jonson og Brøndby. Og det kunne være gået meget værre for AB, hvis ikke Brøndby naturligt blev ramt af et koncentrationssvigt - for chancerne blev ved med at dukke op mod et AB-hold, der var 'helt væk' i anden halvlegs første halve time. Intet havde AB'erne at byde på, der var ingen sammenhæng mellem midtbanen og Heine Fernandez og Abdul Sule i front, og i AB-forsvaret var den meget elegante Mikkel Bischoff ene om at imponere. Og det gjorde han sandelig også med gode indgreb og kontant spil. Glæde og lettelse i BIF-lejren I Brøndbys omklædningsrum var glæden og lettelsen over den veludførte hjemmebaneopgave stor. »Endelig fik spillerne vist, hvad de virkelig kan. Indstillingen var god - klubben nyder godt af den kombination, vi har: Spillere, der har været her i ti år, og så tre stærke svenskere«, lød det fra Tom Køhlert.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da Pia Olsen Dyhr indtog talerstolen, kunne man tydeligt høre, at noget er i gære på Marienborg
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























