Med fem fuldtræffere på 20 minutter markerede den 17-årige AGF'er Morten Rasmussen sig som den lysende individualist, da Danmark i en forrygende målfest fejede Finland ud af Farum Park med tenniscifrene 6-0 og dermed tog et stort skridt mod kvartfinalerne ved U17-europamesterskaberne. Store forventninger Den unge århusianers opvisning i effektivitet kom efter en svag 1. halvleg, hvor værterne trods en ønskestart med 1-0-føring efter syv minutter havde svært ved at få greb om spillet. Men da Morten Rasmussen først fik gang i målmaskinen midt i 2. halvleg steg kvaliteten samtidig gradvist og væsentligt, hvilket skaber store forventninger inden den sidste puljematch i morgen eftermiddag mod England på Hvidovre Stadion. Bunker af talent »Jeg tror ganske enkelt, at det var nerver, der var skyld i, at det ikke var særlig godt, det der præsteredes i de første 40 minutter. Det er en yderst talentfuld flok drenge, vi arbejder med, men der er ingen tvivl om, at de er præget af turneringens betydning«. »Det er der forhåbentlig løst op for nu, men man skal lige huske på, at vi i modsætning til de øvrige mandskaber ikke har været gennem kvalifikationskampe, så derfor er det faktisk de første opgør, hvor der virkelig står noget på spil, truppen er ude i her ved EM«, fortæller landstræner Hans Brun Larsen. Målshow Morten Rasmussen indledte sit målshow i det 60. minut, da han headede et frispark fra Niki Zimling i nettet, og det kan nok være, at de talrige opkøbere blandt de 924 tilskuere i Farum fik noget at notere, inden han var færdig 20 minutter senere. »Jeg har da godt hørt, at der er adskillige udenlandske klubber, som har udsendinge her til EM, men det spekulerede jeg ikke et øjeblik på, da jeg befandt mig på banen. På længere sigt er en professionel fremtid i udlandet da spændende«. »Men foreløbig har jeg det fint i AGF, som jeg skrev en treårig kontrakt med her i januar. Og så regner jeg da også med, jeg skal færdiggøre den gymnasieuddannelse, jeg begynder på efter sommerferien«, fortæller EM-dystens hovedperson. Det skotske navn Mens alle de øvrige danske spillere har deres efternavn stående på landsholdstrøjen lige over rygnummeret, fremgår det ikke umiddelbart, at det er den unge Rasmussen, der løber rundt med 9-tallet. For på hans bluse er der skrevet Duncan, selv om det navn bestemt ikke er at finde på hans dåbsattest. »Det var en ungdomsleder i AGF, der syntes, jeg skulle have et kælenavn. Så fandt han på Duncan, og det er siden blevet hængende. Han mener åbenbart, at jeg minder om den skotske landsholdsspiller Duncan Fergusson«. »Det er nu ikke, fordi denne er mit forbillede. Det er til gengæld argentineren Batistuta. Han er en mand efter mit hoved med alle de mål, han laver«, siger Morten Rasmussen, som ikke kan huske, hvornår han senest har lavet fem mål i én kamp. Noget man drømmer om »I år har jeg lavet fire mål mod B 1913 i ynglingeligaen, da vi slog fynboerne 4-2. Men det er da noget helt specielt at score fem gange i en landskamp. Det er ikke engang noget, man drømmer om. For det er jo helt usandsynligt, at det kan lade sig gøre«. Det flotteste af Morten Rasmussens fem mål, var det tredje, da han afdriblede en finsk forsvarer tæt ved baglinjen, derefter tog et træk tilbage og fyrede fladt af uden chance for målmanden. Men i det hele taget demonstrerede han et helt usædvanligt afslutterinstinkt, da han først var kommet i gang. KB'eren William Kvist Jørgensen havde bragt Danmark på 1-0 i det syvende minut, da han i to forsøg udnyttede et hjørnespark fra Kasper Lorentzen. Oprindelig var det meningen, at Niki Zimling skulle have sparket, men han blev midlertidigt sendt ud af banen, da dommeren opdagede, han havde fået næseblod. Tager intet for givet »Det mål gav os imidlertid aldrig den nødvendige ro. Drengene optrådte al for febrilsk og lavede mange elementære fejl, men jeg synes da nok, at de efter pausen fik vist, hvilke muligheder de rummer«. »Jeg håber, at de fortsætter på samme måde mod England, som jo er sikker på at gå videre efter at have slået Holland. Vi kan endnu ikke tage noget for givet, og jeg frygter lidt, at finnerne går fuldstændig ned mod Holland, som så kan blive lukket ind i turneringen igen. Derfor skal vi søge at spille offensivt også mod englænderne«, fastslår Hans Brun Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























